Køge-virksomheden fischer a/s er lige blevet nomineret til den prestigefyldte Byggeriets Miljøpris.

Prisen uddeles ifm. byggeri-messen, BYGGERI’18, der afholdes den 13. – 16. marts i MESSE C i Fredericia.

fischer er nomineret for Greenline – verdens første befæstigelsessortiment lavet primært af biobaserede materialer.

Byggeriets Miljøpris

Fra 2016, hvor Byggeriets Klimapriser senest blev uddelt.

I kategorien er 15 virksomheder nomineret. Her finder man blandt andet maling, der er helt fri for biocider, en ergonomisk montagelift, engangsmaske med indbygget frisk luft, miljøvenlig isoleringsmateriale, en ny generation af glasuld, træbeskyttelse uden giftstoffer, automatiseret styring af indeklimaet samt løsninger inden for cirkulær økonomi og genanvendelse m.fl.

De nominerede er: fischer a/s, H+H Danmark A/S, iTOOLS I/S, Jackon Danmark A/S, KALK A/S, Kronospan ApS, Saint-Gobain ISOVER, Scan Underlay Production ApS, STEICO SE, Superwood A/S, Svalk Handel ApS, VELUX Danmark A/S, Wallmann – MSK Scandinavia A/S & Frøslev Træ, BerryAlloc og Komproment.

I år har der været rekordmange indstillinger til Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris, der uddeles i forbindelse med Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer, BYGGERI’18. Nu har nomineringskomitéen udpeget 20 virksomheder med i alt 23 forskellige strategier, løsninger og produkter, der skal dyste om de tre priser.