Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Apr 18, 2018 til Maj 01, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Færdselsuheld – Københavnsvej, Køge

Kl. 0711 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, hvor en lastbil og en personbil var stødt sammen. Det viste sig, at en 25-årig mand fra København S som fører af en lastbil i det sydgående spor på Københavnsvej lidt syd for Egedesvej bremsede op i den hensigt at foretage en U-vending. Opbremsningen opdagede en bagfra kommende personbil ført af en 47-årig mand fra Solrød Strand for sent, så han kørte med personbilens front ind i bagenden på lastbilen. Den 47-årige og en 9-årig dreng, der var passager, blev begge bragt til skadestuen i Køge til hhv. behandling for mindre læsioner i hovedet og til observation for eventuelle læsioner i brystet. Lastbilchaufføren slap uskadt fra uheldet, som bevirkede, at vejen var spærret i nordgående retning, og der var kun et spor farbart sydgående indtil kl. ca. 0830, hvor den havarerede personbil var blevet bugseret væk. Efterfølgende viste det sig, at den 47-årige ikke havde førerret til at køre bil, så begge parter kan forvente at høre nærmere fra politiet, når omstændighederne ved uheldet er fuldt belyste.

 

Vold mod skolemedarbejder – Norsvej, Køge

Kl. 0954 fik politiet en anmeldelse fra personalet på Asgårds skole om, at en medarbejder var blevet udsat for vold af en ophidset forælder, der var kørt fra stedet i en bil. Politiet fik på skolen kontakt med den forurettede, mandlige medarbejder, som var uskadt. En mand havde henvendt sig på skolens kontor for at lave en ansøgning for sit barn og havde af personalet fået oplyst, at ansøgningen ikke kunne forventes at ville blive imødekommet. Manden havde nu bedt om noget vand, men blev henvist til toilettet. Begge dele hidsede manden op, så han hævede stemmen og tale mindre pænt til personalet. En anden mandlig ansat kom til stedet og bad den ophidsede far om at dæmpe sig, hvilket bevirkede, at faren flere gange skubbede den mandlige ansat i brystet. Forgæves blev faren forsøgt tilbagehold, indtil politiet kunne være fremme, men forgæves. Faderen kørte fra stedet i en bil, men blev efterfø lgende t ruffet ved sin bopæl, hvor politiet kortvarigt anholdt en 59-årig mand fra Køge Han blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste, afhørt til sagen og derefter løsladt. Sagen vil senere blive afgjort strafferetligt i et retsmøde, som han bliver indkaldt til.

Håndværkertilbud afslået – Nøddehaven, Solrød Strand / Konvalvej, Køge

Kl. 1029 meddelte en 69-årig mand fra Solrød Strand, at han ca. 20 minutter tidligere havde afslået et tilbud fra en engelsktalende mand. Han havde tilbudt at rense og imprægnere den 69-åriges fliser, men tilbuddet blev afslået. Den engelsktalende mand, der kørte i en hvid, lukket varebil med udenlandske nummerplader, blev beskrevet som 30-35 år, kraftig af bygning og iført arbejdstøj. Politiet fandt ikke hverken bilen eller manden i området.

Kl. 1112 henvendte samme engelsktalende mand sig til en 68-årig mand fra Køge, som også blev tilbudt fliserensning. Også dette tilbud blev afslået, hvorefter manden sammen med en anden kørte fra stedet i den hvide varebil.

Politimæssigt tilsyn – Lovparken – Køge

Også i Lovparken førte politiet tilsyn med de tilstedeværende gæster i det grønne område midt i et boligområde. Ud over en anmeldelse om mindre tumult ved et toilet, hvor politiet ikke fandt grundlag for at gribe ind, forløb aftenen roligt. Ved et tilsyn omkring kl. 2100 var der 50-75 personer tilbage i Lovparken.

Også i denne park vil politiet i den kommende tid have særlig opmærksomhed på gæsternes adfærd under ophold på stedet, således at opholdet kan være en fornøjelse for alle parter incl. naboerne til det grønne område.

 

 

Varetægtsfængsling – Vold mod taxachauffør – Ølbycenter, Køge

Kl. 2039 fik politiet en anmeldelse om vold mod en 52-årig mandlig taxachauffør, som med nedrullet vindue og under langsom kørsel var blevet slået i hovedet af en mand, der havde en øldåse i hånden under slaget mod taxachaufføren. Taxachaufføren fik en flænge ved øjenbrynet som følge af slaget og blev sendt på skadestuen til fornøden behandling. Voldsmanden var ifølge den forurettede blevet sur over, at han skulle vente på en anden taxa end den, som forurettede kørte i. Politiet fik kort efter kontakt til voldsmanden og kunne kl. 2047 anholde en lettere spiritupåvirket, 43-årig mand fra Køge for volden mod taxachaufføren. Den 43-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet til den 17. maj 2018.

 

Narkobilist – Københavnsvej, Køge

Kl. 0002 anholdt og sigtede politiet en 20-årig mand fra Køge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, efter at en narkometertest indikerede, at den 20-årige var påvirket af både hash og kokain under kørslen. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Mistænkelig bil – Duehusvej, Bjæverskov – Køge

Kl. 0117 undrede en lokal borger sig over en varebil med to personer i. Varebilen kørte rundt i området og havde bl.a. været ved anmelderens bopæl tre gange. Politiet fik efterfølgende kontakt til varebilen, hvis nummerplade anmelderen havde oplyst til politiet. Det viste sig at være pakkeudbringning foretaget af bl.a. en 45-årig mand fra Albertslund. Politiet afmonterede varebilens nummerplader på grund af manglende betaling af den lovpligtige ansvarsforsikring, så der blev ikke delt flere pakker ud fra det køretøj i nat.

Narkopåvirket bilist – Lille-Skensved, Køge

Kl. 2303 anholdt politiet en 31-årig mand fra Solrød, der blev truffet kørende på Højelsevej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Uønskede mænd i boligen – Ringstedvej, Bjæverskov – Køge

Kl. 1026 fik politiet en anmeldelse fra en 64-årig kvinde fra Bjæverskov, som kl. ca. 1020 havde jaget to mænd ud af sin bolig ved at råbe op. Hun havde set de to mænd stå udenfor og kigge på hendes bolig, hvorefter de pludselig gik ind til hende uden varsel og uden at banke på mv. De flygtede fra stedet, da hun råbte op, hvorefter de gik videre ad Ringstedvej i retning mod Køge De to fremmede mænd, hvis motiv til uvarslet at henvende sig ikke kendes, blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 175-180 cm, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: Blå jakke, sorte bukser, grønne Adidas sko; og B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: blå jakke, sorte bukser, brune sko med guldfarvet spænde og hvide sokker. Politiet fandt ikke de to mænd for at få opklaret, hvad deres reelle ærinde på stedet havde været, idet politie t kunne mistænke dem for måske at have henvendt sig i berigelseshensigt.

Anholdelse – Færdselsuheld/spirituskørsel/tricktyveri mv. – Strøby, Stevns / Værftsvej, Køge

Kl. 1127 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld på Strøby Bygade, Strøby, hvor en bil var forulykket og nu lå på taget i grøften. En ambulance og politiet kørte til uheldsstedet, hvor vidner kunne oplyse, at de havde set en uskadt, men formentlig spirituspåvirket mand kravle ud af bilen og herefter flygte fra stedet. Et kvikt vidne havde optaget en kort video af den flygtede fører, som nu blev eftersøgt ved hjælp af bl.a. politihunde. I den forulykkede bil var der ikke flere personer, men politiet fandt spiritusflasker og en pung tilhørende en 86-årig mand fra Strøby. Umiddelbart var ingen andre trafikanter involveret i uheldet. Ca. 1500 meter fra uheldsstedet fandt politiet på Klippingevej ved Varpelevvej den eftersøgte fører, som blev anholdt som mistænkt for spirituskørsel. Den anholdte var en 35-årig mand fra Rumæni en, som ikke havde nogen førerret, og som var påvirket af spiritus ved anholdelsen, hvorfor han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Redningsberedskabet blev tilkaldt til at tage sig af udsivende olie fra det forulykkede køretøj med rumænske nummerplader.

Den anholdte rumæner blev senere i efterforskningen mistænkt for også to tyveriforhold i hhv. et byggemarked i Køge og på p-pladsen ved et supermarked i Strøby Egede tidligere på formiddagen. I byggemarkedet i Køge havde den mistænkte kl. ca. 0945 henvendt til en 91-årig mand fra Lille-Skensved for at få vekslet en 20 kr.-mønt. Herunder var det lykkedes den mistænkte at stjæle offerets pung med ca. 900 kr. i. I tidsrummet kl. 1030-1115 var en 86-årig mand fra Strøby blevet kontaktet af den mistænkte på p-pladsen for at få vekslet en mønt. Herunder lykkedes det at stjæle en pung med 1000 kr. fra den 86-åriges lomme, inden tyven forlod stedet.

Den anholdte vil blive fremstil let i grundlovsforhør kl. 1100 ved Retten i Roskilde med krav fra anklagemyndigheden om varetægtsfængsling.

Indbrud i perioden
Guldregnvej, Køge Torndalsvej, Køge Tigervej, Køge Industrivej, Køge Kæret, Lidemark, Bjæverskov Ringstedvej, Bjæverskov