Vil du være med i en ny læseklub, hvor der læses og diskuteres lydbøger? Så kom til Køge Bibliotek , den 11/3-20.

En ny læseklub er ved at tage form. Bogsnakken vil kredse om lydbøger: Lydbøger fra eReolen.dk og lydbøger som kan lånes på biblioteket som MP3.

Bogsnakken vil foregå om aftenen på Køge Bibliotek, så deltagere der pendler og er meget på farten, kan nå at være med.

Læseklubben er selvkørende og oprettet på initiativ af en borger. Titlerne udvælges af deltagerne selv – på skift eller ved afstemning. Første gang deltager bibliotekar Randi Petersen som ordstyrer og giver tip til, hvordan man læser sammen, titler der er gode at tale om og hvordan biblioteket kan servicere læseklubben med faciliteter og lydbøger i mange eksemplarer.

Vil du være med?

Første gang er der tilmelding via bibliotekets hjemmeside her. 

Medbring gerne tre bogtitler, som har gjort et stort indtryk på dig og glæd dig til at få en masse inspiration til bøger, der er værd at høre.

Foto: ABW