Kom til portrætfilm om Tove Ditlevsen af Sami Safi den 18/3-20 på Køge Bibliotek.

I år tilbyder man igen dokumentarfilm, der tager afsæt i litteraturens verden. Denne gang portrætteres digter, iscenesætter, provokatør, hustru, mor, misbruger, rådgiver, realist og menneske Tove Ditlevsen gennem gamle interviewklip og man får adgang til Ditlevsens liv, holdninger og ord gennem et dokumentarisk værk fortalt på lyrisk vis.

Altså en aften i Tove Ditlevsens tegn
Der arbejdes endnu på arrangementet, der live-transmitteres fra Aveny-T Teatret efter filmvisningen, og man kan nu gå ud med det første bekræftede navn til talken: Dy Plambeck, som er Ditlevsen-elsker samt, ifølge anmelderne, forfatter på niveau med hende.

DOX:DIREKTE
Visningen er en del af DOX:DIREKTE og både film og samtale live-streames ud til biblioteker over hele landet. Programmet favner alt fra værker af de største internationale dokumentarister til de unge talenter. Fra storslåede biografudgivelser til den snævre videokunst i feltet mellem det cinematiske og museale. Med afsæt i dokumentarfilm sigter man mod at bygge bro til andre kunst- og medieformer, at skabe nye, kreative perspektiver og krydstænkninger mellem dokumentarfilm og kunst.

For mere information klik her.

Foto: ABW
Del på sociale medier