Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere, udgivet 19. december 2020

Europæisk købekraftsundersøgelse – prissammenligninger 2019

Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2019. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 60, 54 og 40 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2019 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 31 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Oversigt over forbrugerpriser, graf: DST

Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

Fødevarer er også dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU-28 med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 64, 58 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2019*

 

Land Privat
forbrug
 		 Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol		 BNP

 

   Land Privat
forbrug
 		 Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol		 BNP

 
  EU-28 = 100     EU-28 = 100
EU-28 100 100 100   Cypern 89 107 89
EU-151 107 106 107   Slovakiet 84 96 77
Euroområdet 103 106 103   Slovenien 84 97 82
          Malta 84 113 84
Danmark 137 130 130   Estland 83 96 80
Irland 131 117 118   Letland 76 94 72
Luxembourg 128 125 123   Tjekkiet 73 85 71
Finland 122 119 123   Kroatien 69 96 64
Sverige 119 115 122   Litauen 67 83 66
Storbritannien 117 95 114   Ungarn 65 86 64
Nederlandene 113 103 115   Polen 58 71 60
Belgien 112 113 111   Rumænien 54 67 52
Østrig 110 125 111   Bulgarien 52 79 52
Frankrig 110 116 107          
Tyskland 104 102 108   Tyrkiet 46 74 44
Italien 99 110 97          
Spanien 93 95 91   Schweiz 160 164 152
Portugal 85 98 82   Island 154 141 149
Grækenland 84 104 81   Norge 140 158 144

 

* Foreløbige tal.
1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.
Kilde: Eurostat.

 

Hvad er købekraftpariteter?

 

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.