Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bliv 7.000 år ældre

14. oktober 12:30

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det føles at blive gammel?

At have problemer med øjne, ører og led? Det kan du opleve på egen krop alle hverdage i efterårsferien på Køge Museum, når museet stiller uret 7.000 år tilbage i tiden.
Mange kan nok ikke helt sætte sig ind i, hvordan det føles at blive gammel. Hvordan det føles at se og høre dårligt. Hvordan det føles at blive stiv i leddene og have problemer med at lægge eller sætte sig ned.

På Køge Museum kan du i efterårsferien opleve netop dette på egen krop, når museet lader de besøgende prøve en ældresimulatordragt, udlånt af Videnscenter for Velfærdsteknologi.
Ved arrangementet vil uret blive stillet 7.000 år tilbage i tiden. Til dengang hvor kalenderen sagde ”Jægerstenalder” og hvor begreber som pension og hjemmehjælper endnu ikke var opfundet.
Her vil man som besøgende blive udfordret i en række forskellige jæger-samler-aktiviteter og på egen krop mærke, hvordan det føltes at være gammel i jægerstenalderen.

Mærk historien på egen krop
Selve aktiviteten tager sit afsæt i Strøby Egede graven, der i dag er udstillet på Køge Museum. Heri er i alt otte personer gravlagt. En af disse er en kvinde, der anslås at være blevet omkring 45 år, inden hun døde.

”I jægerstenalderen var 45 år lidt af en alder. Da hun døde, var hun fuldstændig nedslidt. Hendes tænder var slidt til gummerne og hun var stærkt plaget af slidgigt. Det er således hende ældredragterne skal repræsentere”, fortæller arkæolog og faglig leder på Køge Museum, Kristoffer Buck, der samtidig fortæller, at formålet med arrangementet er at lade de besøgende opleve historien på egen krop.

Køge Museum råder over i alt tre ældresimulatordragter i forskellige størrelser, som kan prøves alle hverdage i efterårsferien i tidsrummet 12.30 – 14.30.
Man skal være opmærksom på, at man skal være minimum 155 cm og maksimum 185 cm. for at kunne prøve dragterne.
Billetter er inkluderet i museets almindelige entrépris med iPad-guide, eller kan købes særskilt for 30 kr.
”Man skal forvente, at man har dragten på i omegnen af 5-10 minutter ad gangen”, fortæller Event Manager på Køge Museum.

For mere information klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
14. oktober
Tidspunkt:
12:30

Sted

Køge Museum
Nørregade 4
Køge, 4600 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
70 70 12 36
Hjemmeside:
https://koegemuseum.dk/
Del på sociale medier