Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Til Middag med Gurli Octavia

maj 23 18:30

Så er der fællesspisning og livekoncert på Tapperiet.

“Til middag med:” er et nyt koncept på Tapperiet, der både byder på lækker mad og lækker livemusik.

I bedste folkekøkken stil tilbereder Tapperiets café noget dejlig mad til et hyggeligt middagsmåltid ved langbordene og efter middagen, er der koncert på Tapperiets scene med et udvalgt band eller artist. Alt i samme billet.

Ved maj måneds ”Til middag med” arrangement er koncerten med Gurli Octavia.

En af Danmarks spirende stjerner på den nye, nordiske musikscene er Aarhusianske Gurli Octavia, der har høstet store anmelderroser for sine koncerter og ikke mindst de to EPer hun udgav i 2017.

Gurli Octavia har markeret sig som en overbevisende sangskriver og ikke mindst besidder hun en stemme, der i den grad er svær at ryste af sig, når først man én gang er blevet bjergtaget af hendes inderlige, til tider skrøbelige vokal, der også rummer en urkraftig storladenhed.

Hendes koncerter indeholder alt fra vilde sange, der næsten bruser over af eufori, til spinkle, florlette sange, der får nakkehårene til at rejse sig.

For køb af billet klik her.

Detaljer

Dato:
maj 23
Tidspunkt:
18:30

Sted

Tapperiet
Søndre Badevej 1
Køge, 4600
+ Google Map