Kendt ansigt i metalbranchen udtræder af mangeårigt godt bestyrelsesarbejde for at stille skarpt på Ropox

Poul-Erik Pedersen Teknisk Direktør ved Ropox A/S, All Steel by Ropox udtræder efter mangeårigt godt samarbejde i bestyrelsen ved EUC Sjælland for at have fokus på virksomheden, der er opkøbt af AddLife en svensk børsnoteret koncern.

Teknisk direktør Poul-Erik Pedersen, All Steel by Ropox, der er et kendt ansigt i metalbranchen har gennem en årrække været aktivt bestyrelsesmedlem ved EUC Sjælland. Han udtræder nu af bestyrelsen, pga. øget travlhed med virksomheden, der er blevet opkøbt af den svenske koncern AddLife.

Poul-Erik Pedersen Teknisk Direktør ved All Steel by Ropox udtræder af bestyrelsen ved EUC Sjælland. Han har siddet med i bestyrelsen gennem en årække og bidraget positivt til samarbejdet.

“Det har været fantastisk at være med i samarbejdet, jeg har nydt det og haft mange gode oplevelser.

Det har også givet et rigtigt godt netværk, og det har en stor værdi at sparre med andre, når de optimale løsninger skal findes. Så håber jeg meget EUC Sjælland kunne bruge mine erfaringer fra det private erhvervsliv,” siger Poul-Erik Pedersen og fortsætter:

“De seneste år har vi fået meget travlt, da vi solgte firmaet til AddLife, der er en børsnoteret svensk koncern og en af de førende aktører inden for life science. Så det har høj prioritet, at vi når vækstmålen og følger med.”

Næstvedegnen er mit hjerteblod

Poul-Erik Pedersen stammer selv fra Næstvedegnen og er uddannet til det der i dag hedder industritekniker. Han har været i virksomheden i ca. 47 år, og de 25 år har han været med ejer sammen med Tommy Jensen. Ropox har ligget i Næstved siden 1962.

“Egnen er mit hjerteblod og verdens navle for mig, jeg elsker stedet, derfor er det også vigtigt for mig at tage godt vare på vores ansatte og at skabe arbejdspladser i byen,” fortæller Poul-Erik Pedersen.

All Steel by Ropox producerer løsninger til mennesker med nedsat funktionsevne og deres hjælpere. De danskproducerede produkter bliver fremstillet ved avanceret pladebearbejdning, robotsvejsning og er internationalt anerkendte for den høje kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed.

Ropox omsætter verdensmål til praksis

Virksomheden indtænker nu verdensmålene og bæredygtighed i produktionen. Et af de vigtige mål er verdensmål 4, der har fokus på kvalitetsuddannelse.

“Uddannelse er en af de mest effektive motorer for en bæredygtig udvikling, og hos os bidrager vi ved at tage lærlinge i vores produktion – enten som maskinarbejder eller smed, tilbyde jobs til nyuddannede og investere i videre- og efteruddannelse,” fortæller Poul-Erik Pedersen.

Ropox har desuden samarbejde med ingeniørstuderende og universiteter i større projekter og semesteropgaver og skabe løsninger, der gør det muligt for mennesker med handicap at deltage på lige fod på alle niveauer af undervisning.

Direktør ved EUC Sjælland John Norman til venstre besøgte virksomheden All Steel by Ropox i Næstved for at takke teknisk direktør Poul-Erik Pedersen til højre for et mangeårigt godt samarbejde.