Et glas fyldt med syltede agurker, to burgerboller og en halv skål
chilimayo. Det kunne sagtens være en del af det madspild, man står tilbage
med efter en omgang hjemmelavede burgere.

Halifax i Køge har skabt et nyt koncept, hvor man får præcis de
ingredienser, man skal bruge til sin perfekte grillaften med hjemmelavede
burgere – og ikke står tilbage med overskydende burgerboller, der ryger i
skraldespanden efter et par dage.

Med grillmenuen bestiller du præcis det, du skal bruge til din burger – og
får leveret et komplet grill-kit med friskbagte burgerboller, bøffer,
cheddar, grønt og dressinger, lige til at tage med ud til grillen. Ingen
spild og let at gå til.

I hele næste uge op til Sankt Hans får man en Halifax-burger til en 50’er –
men man skal lave den selv!