Du står ofte alene, når du skal købe bolig, imens sælger har allieret sig med en mægler. Danske boligkøbere hyrer i stigende grad købermæglere, der er med til at sikre en fair handel.

Når du skal sælge din bolig, har du typisk en ejendomsmægler til at hjælpe dig. Anderledes står du stillet, når du skal købe din bolig – her er der nemlig ingen, der hjælper dig, medmindre du betaler dig fra det. Og netop det, at hyre en advokat eller anden rådgiver, kan være en god idé, hvis du vil sikre dig en fair og tilfredsstillende handel, der ender, som du havde håbet på. Af samme årsag er der voksende efterspørgsel på køberrådgivning blandt boligsøgende danskere.

Lad være med at stole blindt på ejendomsmægleren
Ejendomsmægleren repræsenterer sælgers interesser og er generelt interesseret i en hurtig og tilfredsstillende handel for sælger. I Danmark har vi tradition for at stole blindt på ejendomsmægleren, men eftersom han eller hun repræsenterer sælgers interesser, er det en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller en mægler, du selv hyrer til opgaven.

Du er som køber generelt underrepræsenteret, når det kommer til rådgivning, og du risikerer at ende med at gøre en handel, der har negative konsekvenser for dine boligdrømme, hvis du blindt tager ejendomsmæglerens ord for gode varer.

I udlandet har der i mange år været tradition for at alliere sig med en købermægler, når der skal købes bolig. Der er mange årsager til, at det er en god idé. Du får blandt andet hjælp til prisforhandlinger, sparring og generelt en, der kan varetage dine interesser, rent juridisk.

Dels kan det give en økonomisk fordel, når du køber en bolig med en mægler i ryggen, men generelt handler det om, at du får en tryghed i handlen, når du har en sælger med på sidelinjen. Du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt det er det rigtige eller ej.
Med en købsmægler ved din side har du mulighed for at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag.

Alle boligkøb er forskellige
For de flestes vedkommende er det en uvant situation, når der skal købes ny bolig. Den forrige bolig, du har købt, er ikke den samme, som den du leder efter nu. Det er forskellige situationer, uanset om du har været igennem et køb før.

Måske er du først lige begyndt at lede efter en bolig? Foto: ABW

Måske er du først lige begyndt at lede efter en bolig? Ligegyldigt hvad, er det en god idé at have en rådgivende mægler med fra start. Tag en indledende snak om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal ud at se boligen. Der er med garanti nogle spørgsmål, du skal huske at stille.

Kontakt mægleren før og efter fremvisning
Tag kontakt til en købsmægler så tidligt i processen som muligt og sørg for at holde kontakten. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er nogen specifik fremgangsmåde, der altid skal følges, så det kan være en god idé at kontakte købsmægleren, hver gang du skal se på en ny bolig.

På den måde er du sikker på, at du får stillet de rigtige spørgsmål. Hvis den bolig, du har set på, virker som det rigtige, kan du rette henvendelse til mægler igen efterfølgende. Her kan du få rådgivning i forhold til budgivning, og om der ellers er noget, du skal være opmærksom på.

Er der tale om et nyopført hus, er der måske ikke behov for, at du får foretaget en byggeteknisk gennemgang af boligen. Er det tilfældet, vil mægleren hjælpe dig med at se på, om boligens pris er fornuftig i forhold til markedsstatistikkerne.

En købsmægler aflaster jer
Med en købsmægler i ryggen slipper du for at sætte dig ind i detaljerne omkring huskøbet. Mange huskøbere består af børnefamilier, hvor der er nok at se til i forvejen, og der er ikke tid til at sætte sig ind i de mange aspekter, der er forbundet med et boligkøb.

En købsmægler vil eksempelvis kunne hjælpe dig med følgende:
Købsvurdering af den bolig, du vil investere i
Gennemgang af boligmarkedet samt relevant data
Plan for prisforhandling, så den matcher dine ønsker
Budgivning og forhandling med ejendomsmægleren

Selvom det ikke er gratis at hyre en købsmægler, vil du i langt de fleste tilfælde have tjent pengene hjem, når boligkøbet er overstået. Med den rigtige købsmægler kan du forhandle prisen længere ned, end du ville kunne på egen hånd.