30. juni 2021Sengetid har oplevet eksplosiv vækst siden 2017 og er yderligere forstærket
under Corona med en vækst på 70-80%. Det har betydet, at den danske
producent af kvalitetssenge har måttet udvide og Sengetid har nu lejet sig
ind i et 2.500 m2 lagerlokaler i et moderne industriområde i Køge, som skal
give dem kontrollen over fragtdelen tilbage. EDC Erhverv Poul Erik Bech har
formidlet udlejningen af lagerejendommen.

Sengetid lejer sig ind på 2.500 m2 på Sleipnersvej 2 i Køge i et sprudlende
industriområde nær Skandinavisk Transport Center. Lokalerne i Køge skal
benyttes til at servicere kunder på hele Sjælland. Nick Christensen ejer af
Sengetid, siger:

“Vi har længe været på udkig efter nye lagerlokaler. Bare i forhold sidste
år har vi oplevet en kraftig vækst på 70-80 %, hvilket har givet os en række
logistikudfordringer. At have en ejendom her i Køge, der skal fungere som en
slags transithal med dertilhørende lagerfunktion, er et led i den udvikling,
vi ser. Senge fylder en del, så det har været vigtigt for os, at der var
plads nok. Derfor betyder lokalernes størrelse på 2.500 m2 og højde på over
7 meter også meget, da vi så kan udnytte pladsen på bedst mulig vis.”

“Vi har indtil nu haft en række samarbejdspartnere på fragtdelen. Med de nye
lagerlokaler kan vi tage fragtdelen in-house og optimere logistikken og
dermed holde priserne nede, så kunderne skal betale så lidt som muligt. Det
er den rigtige løsning for os og for kunderne, at vi tager kontrollen over
fragten tilbage igen, så vi kan servicere vores kunder bedst muligt.”

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Om de spændende lokaler Sengetid flytter ind i siger Kenneth Jakobsen,
Erhvervskonsulent i EDC Erhverv Poul Erik Bech:

“Det er en eftertragtet lager- og logistikejendom, som ligger i godt i
forhold til transportkorridoren med hurtig adgang til motorveje. Der kan
lejes lagerlokaler fra 2.500 m2 og opefter, men pt. er alt stort set
udlejet, men virksomheder der henvender sig, for mulighed for at
forhåndsreservere kommende ledige arealer. I samarbejdet med Sengetid
indgår, at hvis de ønsker at udvide i fremtiden, så vil de få tilbudt
nabohallen, når denne bliver ledig.”

Brian Skov Andersen, Partner EDC Erhverv Køge siger: “Køge er en kommune med
stor udvikling og har de seneste år iværksat en lang række projekter, der
skal fremme erhvervslivet. Ejendommen på Sleipnersvej 2 i Køge ligger nær
tre motorveje, hvilket gør det til en ideel placering for virksomheder som
Sengetid med fokus på lager og transport af produkter. Knudepunktet for
området bliver den kommende Køge Nord Station, som samler S-banen og den nye
fjernbane. Det betyder, at de ansatte, der bor i København og omegn kan
komme på arbejde på godt 20 minutter. Det er et moderne område præget af
iværksætteri, som passer lige ind i Sengetids væksthistorie.”