Hvis du elsker at grille – eller gerne vil lære det – så kommer muligheden nu nærmest kørende lige til døren. Webers grilleksperter rejser nemlig landet tyndt for at afholde inspirerende sommergrillkurser og dele ud af deres bedste grilltips.

Grillkursus, foto: Weber

Grillkurserne foregår som en blanding af praktik ved grillen og grillkokkenes demonstration af teknikker og udstyr, så der bliver rig mulighed for at suge til sig i løbet af kursets 3 timer.
Den 26. september kommer den rullende grillskole til XL-Byg i Køge, så tag din grillmakker med og få masser af ny inspiration til sommerens grillaftener med familie og venner.

– Interessen for at grille har bidt sig fast rundt om i danskernes haver. Vi mærker det tydeligt, når vi år efter år rejser rundt med grillkurserne. Deltagerne udviser en fantastisk nysgerrighed og lyst til at lære endnu mere om at grille. Det er derfor velbegrundet, at danskerne har sat sig solidt på tronen som det mest grillende folkefærd i verden i forhold til befolkningens størrelse, fortæller Anders Jensen, Expansion & District Manager Grill Academy Nordics.

På kurset stifter du bekendtskab med hele grillpaletten – blandt andet den spritnye træpillegrill, SmokeFire, Pulse elgrill, gasgrill og naturligvis Webers klassiske kuglegrill.

Fristende serveringer
Webers grillmester-team har forberedt en fristende sommermenu, som du kan tage kegler med hele sommeren. Så hvis du er til for eksempel twisted pizza, lakserillette, focacciabrød, cuvette med rustikke kartofler og grillet citronmåne, så er sommergrillkurset lige noget for dig.

Udover inspiration og ny erfaring får deltagerne forklæde, opskriftshæfte og kursusbevis med hjem.

Tilmelding sker på Weber.com, og det koster 399 kr. at få pudset grillformen af.