Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Nov 26, 2018 til Dec 04, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Påkørt i fodgængerfelt – Bregnevej/Natskyggevej, Køge

Kl. 1000 anmeldte en 19-årig mand fra Herfølge, at han omkring kl. 0750 var på vej i skole, da han skulle passere Bregnevej. Anmelderen stod ved et fodgængerfelt og ventede på fri bane, da en bil kom kørende og sagtnede farten. Den 19-årige antog derfor at bilen ville standse, og gik ud i på vejen. Bilen standsede dog ikke og ramte den 19-årige, som røg op på kølerhjelmen og ramte forruden med hovedet. Føreren af bilen standsede og stak kort hovedet ud og talte med den 19-årige, men kørte herefter videre uden at oplyse sit navn. Den 19-årige tog herefter på skadestuen og blev undersøgt, hvor det viste sig, at han var sluppet med knubs. Herefter tog han på politistationen og anmeldte det.

Anmelderen beskrev bilen som: Peugeot personbil, metalgrå, en lidt mindre og ældre model. Der var en krykke og et børnesæde i bilen.

Føreren beskrives som: Mand, dansk, over 5 0 år gammel, kraftig af bygning, hvidt tyndt hår.

Politiet vil meget gerne tale med føreren af den grå Peugeot, og vil gerne høre fra vidner, der så uheldet ske. Kontakt politiet hvis du har oplysninger i sagen på tlf. 114.

Færdselsuheld – Salbyvej/Ølbyvej, Køge

Kl. 1401 skete et færdselsuheld imellem to personbiler, idet en 83-årig kvinde fra Køge i forbindelse med svingning fra en sidevej ikke overholdt sin ubetingede vigepligt og svingede ud foran en 27-årig mand fra Store-Heddinge. Den 27-årige kørte ad Ølbyvej mod syd, og ramte derfor ind i siden på den 83-årige, der blev fastklemt i bilen og blev klippet ud. Hun blev kørt med ambulance til sygehuset, hvor det blev konstateret, at hun havde brud på underkroppen. Den 27-årige slap fra uheldet med knubs, men begge biler var totalskadede.

Tricktyveri på gaden – Lerbæk Torv, Køge

Kl. 1639 anmeldte en mand på vegne af sin 84-årige mor, at hun omkring kl 14.00 var blevet udsat for et tricktyveri. Hun var blevet antastet af to udlændinge, en mand og en kvinde, der på engelsk spurgte om vej til Køge Station, mens de viste den 84-årige nogle kort med tog og bustider. Da den 84-årige efterfølgende kom ind i boghandlen, opdagede hun at hendes pung var blevet stjålet. Tricktyvene måtte have afluret hendes pinkode, for der var hævet tre gange på den forurettedes kreditkort, hvilket beløb sig til 14.800 kr. Derudover var der købt sko i en forretning for i alt 3439 kr. Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til de to mistænkte. De beskrives som:

A: Kvinde, 40-45 år, 165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Talte: Engelsk.

B: Mand, 40-45 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: engelsk, Iført: Mørkegråt jakkesæt og lys skjorte.

Tricktyveri – Krohaven, Borup – Køge

Kl. 2057 anmeldte en 94-årig kvinde fra Borup, at hun omkring kl. 10.00-10.30 var ude at gå med støtte fra sin rollator, da en udenlandsk kvinde kom hen til hende og begyndte at rode i den 94-åriges taske, der stod foran på rollatoren. Anmelderenspurgte, hvad kvinden lavede, men det virkede ikke som om, at kvinden forstod dansk. Den udenlandske kvinde gik videre og talte med mand, der gik længere fremme på fortovet. Den 94-årige kvinde opdagede kort efter, at hendes pung var stjålet fra en taske, som hun havde på maven, der havde været lukket med en lynlås. I pungen var 450 kr, diverse kreditkort og personlige kort.

Kvinden beskrives som: Østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Briller, Talte: Fremmedsprog.

Lokalpolitiet i Køge søger vidner til de to episoder, og vil derfor gerne høre fra borger e, der h ar bemærket de to beskrevne personer. Politiet har en mistanke om, at det kunne være de samme to mistænkte, der står bag begge tricktyverier. Kontakt politiet på tlf. 114.

Færdselsuheld – Parkvej, Køge

Kl. 1402 rykkede politiet ud til et mindre alvorligt færdselsuheld, hvor flere bilister var involveret. Det viste sig, at en 69-årig fra Køge under kørsel i nordlig retning ad Parkvej i en personbil formentlig fik et ildebefindende. Det bevirkede, at han påkørte bilisten foran, og denne påkørsel medførte, at to andre bilister også blev impliceret i uheldet. Den 69-årige blev bragt til skadestuen til kontrol, og ingen af de øvrige implicerede kom til skade ved uheldet.

Lækage fra tankvogn – Borup Station, Hovedgaden, Borup – Køge

Kl. 1525 anmeldte en borger, at han netop havde set et godstog, der kørte forbi i vestlig retning. Her bemærkede han at en tankvogn var utæt, og der løb væske ud af tanken. Han synes, at der lugtede af acetone efterfølgende. Fjernstyringscentralen fik standset toget på Ringsted station. Hele Ringsted Station blev af sikkerhedsmæssige årsager afspærret og evakueret, mens omfanget af lækagen og indholdet af tanken blev afklaret.Al togdrift til Ringsted Station blev også indstillet. Brandvæsnet og politiet var talstærkt til stede. Efter undersøgelse at vognen blev det klarlagt, at der var tale om brændbar væske, men at væsken ikke var giftig. Der var desuden tale om et mindre udslip af væske, så det blev besluttet, at den utætte vogn kunne rangeres væk fra stationen, mens brandvæsnet arbejdede. Årsagen til lækagen viste sig at være en defekt studs på tanken.

Ingen personer kom til skade ved udslippet, og Ringsted station kunne efter ca. 1 time genåbnes.

Spirituskørsel uden førerret – Tigervej, Køge

Kl. 2047 ville en politipatrulje standse en personbil for at lave en kontrol af fører og køretøj. Føreren agtede dog ikke at standse, så politiet kørte en kort eftersættelse efter bilen. Da bilen standsede traf politiet en 39-årig mand fra Køge, der var spirituspåvirket, og som ikke havde førerret til at køre bil. Han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Trak i nødbremsen – Ved Kildepladsen, Kværkeby, Borup – Køge

Kl. 1010 fik politiet en anmeldelse fra Banedanmark, at de tidligere på natten havde haft en passager, der havde trukket i nødbremsen uden grund. Han var stået af ved Kværkeby medbringende en mountainbike. Omkring anmeldelsestidspunktet var han dukket op igen, hvor han havde lagt mountainbiken på skinnerne, så togene måtte standse, og var gået i retning mod Borup. Når han mødte et tog gestikulerede han til de togførere, der passerede. En patrulje kørte til stedet, og ledte efter manden i området imellem Kværkeby og Borup, men traf ham ikke. Såfremt manden bliver identificeret, vil politiet forsøge at klarlægge årsagen til mandens handling, samt hvor vidt der er grundlag for at indlede en straffesag imod ham.

Manden beskrives som: A: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: grå lang frakke, rød hættetrøje, cowboybukser.

Kl. 1210 fik politiet e n anmeld else om en cyklist på mountainbike, der kørte i nødsporet på Vestmotorvejen ved Kongsted Rasteplads, Ringsted. Cyklisten var ifølge anmelder iført blandt andet en rød hættetrøje. Ud fra sammenfaldet i signalementet og stedet, hvor cyklisten var set, kan der have været tale om samme mand, som ham der stod af toget ved Kværkeby. Politiet afsøgte motorvejsstrækningen, men fandt heller denne gang cyklisten på mountainbiken.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har set manden eller som i øvrigt har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på telefon 114.

Spirituskørsel – Billesborgvej, Herfølge – Køge

kl. 1829 sigtede og anholdt en færdselsbetjent en 32-årig mand fra Store-Heddinge, idet han kørte i en varebil i spirituspåvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve og blev herefter løsladt.

Narko til vidersalg – Tølløse – Holbæk og Ølby – Køge

Kl.1320 var politiets specialpatrulje og en narkohundefører på en adresse i Tølløse, idet politiet mistænkte, at der blev opbevaret narko der. Ved ransagningen fandt politiet 204 gram kokain, og 4800 kr som politiet skønnedes stammede fra narkosalg. Patruljen traf en 18-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Han vil kl. 1130 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med henblik på varetægtsfængsling.

Kl. 1945 var specialpatruljen i Ølbycenteret, hvor de traf en 18-årig mand fra Herfølge, der blev fundet i besiddelse af 2 klumper hash i lommen. Tæt ved stedet, hvor den 18-årige stod, fandt politiet en skraldespand med en pose med 10 klumper hash i sølvpapir – også kendt som “salgsklumper”. Den 18-årige havde 10 stk 100 kr sedler i lommen, som efter hans eget udsagn ikke tilhørte ham. Ha sh og pe nge blev beslaglagt og politiet anholdt den 18-årige, der erkendte forholdet. Efter afhøring og sagsbehandling blev den anholdte løsladt. Han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Indbrud i lejlighed – Østre Sandmarksvej, Køge

Kl. 1547 modtog politiet en anmeldelse om indbrud i en lejlighed, hvor der var blevet stjålet smykker og et digital kamera.

Et vidne oplyste senere til politiet, at hun havde set nogle personer, der havde virket mistænkelige på stedet omkring kl. 1445. Tre mænd var steget ud af sølvgrå BMW, der holdt foran adressen. De havde taget “noget i ærmerne”, som hun ikke kunne se hvad var, og var gået væk. Efter ca. 10 min var de tre mænd kommet tilbage, og vidnet havde set den ene tage en guldkæde frem fra en taske. Alle tre mænd beskrives som:

Mand, ca. 25 år, mørkt hår, mellemøstlig af udseende, iklædt dunjakke

Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra borgere, der har bemærket de tre mænd i området omkring Østre Sandmarksvej i Køge omkring ved 14-15 tiden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Husk at politiet altid gerne vil have besked med d et samme , hvis borgerne ser noget mistænkeligt, da der så er større chancer for at finde frem til de mistænkte. Hvis man ser noget, der kræver akut indgriben fra politiets side, skal der ringes på alarm 112.

Kørte narkopåvirket – Gammel Ringstedvej, Køge

Kl. 0220 standsede en politipatrulje en personbil, der blev ført af en 22-årig mand fra Glumsø. Han blev testet positiv for hash og amfetamin med narkometeret. Han kørte desuden uden gyldigt kørekort. Han blev sigtet og anholdt, så han kunne få udtaget en blodprøve på sygehuset. I forbindelse med visitationen blev den 22-årige fundet i besiddelse af 2,88 gram hash. Ejeren af køretøjet blev sigtet for at have overladt førerretten til en person uden kørekort. De kan begge forvente athøre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Ulovlige knallerter – Køge / Ringsted

Kl. 1215 standsede færdselspolitiet en 40-årig mand fra Køge, som kørte på en lille knallert ad Vordingborgvej, Herfølge, og umiddelbart lidt hurtigere end den tilladte hastighed på 30 km/t. På et rullefelt blev knallerten målt til at kunne køre 54 km/t, så den 40-årige blev sigtet for at have foretaget konstruktive ændringer på den lille knallert. Sagen forventes afgjort med en bøde til knallertkøreren.

Kl. 1225 kørte en 15-årig dreng fra Ringsted på en lille knallert ad Skolevangen, Benløse, Ringsted, da færdselspolitiet kom forbi. Politiet bemærkede, at knallerten kunne køre langt hurtigere end de tilladte 30 km/t, så knallerten blev bragt til Ringsted politistation til nærmere undersøgelse på et rullefelt for måling af dens tophastighed formentlig som følge af konstruktive ændringer. Den 15-årige vil således høre mere præcist fra politiet, hvad der var galt med knallerten og dermed den konkrete sigtelse.

Forvirret mand – Vestergade, Køge

Kl. 1633 fik politiet en henvendelse fra en omsorgsfuld anmelder, der stod en ældre mand, der ikke kunne huske, hvor han boede. Manden kunne kun huske sit fornavn. Politiet rykkede ud og fik manden identificeret som en 77-årig mand fra Herfølge, som politiet efterfølgende hjem til sin bopæl. Hjemmeplejen blev efterfølgende underrettet om hændelsen, så de kunne give den 77-årige den fornødne omsorg.

Færdselsuheld – Ringstedvej, Ringsted – Køge

Kl. 2028 fik politiet melding fra en lokal borger om et færdselsuheld, idet en bil var kørt ind i et vejtræ. Politiet kørte til uheldsstedet og fik kontakt til en 36-årig mand fra Albertslund, der som fører af den implicerede personbil var sluppet uskadt fra uheldet. Han var inden uheldet kørt ad Ringstedvej mod øst, da han formentlig på grund af træthed havde mistet herredømmet over bilen og var kørt ind i træet. Der var ikke andre trafikanter involveret i uheldet, og den 36-årige sørgede selv for at tilkalde et bugseringskøretøj til at få bilen fjernet fra uheldsstedet.

Brand i skur – Tangmosevej, Køge

Kl. 1729 kørte politi og brandvæsen til brand i et skur ved en villa. Da patruljen kom frem kunne de se høje flammer og kraftig røgudvikling fra skuret. Husets ejer, en 85-årig mand havde siddet i sin stue, da en mand iført løbetøj bankede på døren og sagde, at hans skur brændte. Den 85-årige havde ikke selv bemærket noget, men skyndte sig at ringe 112. Brandvæsnet fik slukke branden før den bredte sig, men skuret nedbrændte. Skuret blev brugt til værksted og opbevaring af en del gamle samlergenstande, der gav anledning til stor brandfare, da det antændte. Politiet skal nu forsøge at fastlægge, om årsagen til branden kan have været fejl i en elektrisk installation.

Kørte for hurtigt i narkopåvirket tilstand, Sydmotorvejen, Lellinge – Køge

Kl. 1856 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en svensk personbil, der kørte med en gennemsnits hastighed på 125 km/t igennem et vejarbejde, hvor den tilladte hastighed var angivet til 80 km/t. Føreren, en 40-årig mand fra Malmø, blev desuden testet positiv for hash ved en narkometertest, så han blev anholdt med henblik på blodprøveudtagelse. Han havde 7,55 gram skunk på sig ved anholdelsen og var eftersøgt til fogedretten, hvorfor han blev overdraget til Sydsjællands – og Lolland Falsters Politi efter blodprøven var taget. Han kan forvente en samlet afgørelse for alle sine forseelser. Hastighedssagen alene giver en betinget frakendelse af førerretten og en bøde, da fartgrænsen blev overskredet med mere end 40 % i en vejarbejdszone.

Forsøg på røveri mod supermarked – Fasanvej, Køge

Kl. 2214 anmeldte medarbejderne i et supermarked, at de netop havde været udsat for røveri i forbindelse med lukketid. En mand bevæbnet med en køkkenkniv havde truet personalet for at få penge, men da forretningen har safebox var det ikke muligt for personalet at give ham nogen. Så bad røveren om at få cigaretter, men da han fik af vide at de var låst, og at nøglen lå ude i baglokaet, flygtede han fra stedet med uforrettet sag i retning mod Vordingborgvej. Flere patruljer, indsatslederen og en hundepatrulje blev sendt til stedet for at lede efter den flygtede røver. Trods en omfattende indsats, fandt politiet ikke frem til ham.

Han beskrives som: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-20 år, 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Store sorte øjenbryn, Iført: Sort Peak Performance dunjakke, blå jeans med huller ved knæene, sort/grå handsker og sorte sko., Medbragte: Hvid pose med rødt mrk. OK, Bevæbning: Køkkenkniv 10-12 cm hvidt skafte med sort streg.

Lokalpolitiet i Køge vil gerne høre fra borgere, der har set den beskrevne mand enten optil røveriet blev begået, eller i forbindelse med flugten fra stedet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Brandundersøgelse – Syrenvej, Køge

Kl. 1630 blev politi og brandvæsen sendt til brand i en villa, hvor der var opstået brand i loftet omkring en skorsten. Husets beboer, en 42-årig mand, var ved at lave mad, da strømmen pludselig gik. Han gik udenfor og så, at der kom røg udunder taget. Han kravlede op og kiggede ind på husets loft, hvor han kunne se ild rundt om skorstenen. Så ringede han 112. Brandvæsnet kom og fik slukket branden, men måtte bryde dele af loftet ned, for at slukke alle gløder i etageadskillelsen til husets loftrum. Politiet lavede en brandundersøgelse, og skal nu have klarlagt, om det er en el-installation i etageadskillelsen, der kan have været årsag til branden. Ingen personer kom til skade ved branden, der blev begrænset til området omkring skorsten.

Brand i stråtrækt hus – Vasebækvej, Køge

kl.1800 kom et alarm 112 opkald om ildløs i et ældre bindingsværkshus med stråtag. Der var høje flammer og kraftig røgudvikling fra husets gavl. Politi og brandvæsen var hurtigt fremme og slukningsarbejdet blev påbegyndt. Hele husets nordlige gavl stod da i flammer, og brandvæsnet arbejdede på stedet til ud på natten. Husets beboere, en 33-årig kvinde og en 41-årig mand, var ikke hjemme, da branden opstod. De havde været på besøg udenbys, og havde ikke været til at træffe. Politiet fik senere på aftenen kontakt til beboerne, der ikke var bekendt med, at deres hus var brændt. En foreløbig undersøgelse viste, atbranden formentlig var startet i husets bryggers, men det var ikke muligt at komme med et bud på brandårsagen. Ingen personer kom til skade ved branden, men huset udbrændte. Der var umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved branden, men huset er nu afspærret, da branden var så o mfattend e, at det skal undersøges nærmere. På torsdag vil brandefterforskere og kriminalteknikere lave en brandundersøgelse, for at fastlægge brandårsagen.

Hastighedskontrol – Ringstedvej ud for Gl. Ringstedvej, Køge

Mandag aften lavede færdselspolitiet en hastighedskontrol ved brug af laser i forbindelse med et vejarbejde, hvor tilladt hastighed var 50 km/t.

Kl. 2045 blev en 42-årig mand fra Gadstrup målt til at køre 92 km/t i en varebil.

Kl. 2100 blev en 34-årig kvinde fra Lellinge målt til at køre 72 km/t i en personbil.

I begge sager er der tale om en overskridelse på mere en 40%, hvilket giver en betinget frakendelse, når hastighedsforseelsen begås i forbindelse med et vejarbejde. Herudover kan de to forvente en bødestraf.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl.0654 søndag morgen skete et færdselsuheld på motorvejen, hvor en personbil, der blev ført af en 35-årig mand, af uvisse årsager kørte ud i nødsporet og påkørte flere midlertidigt opstillede skilte. Herefter kørte han over i 4.vognbane, hvor den ramte autoværnet. Vragdele herunder betonklodser fra de påkørte genstande spredtes over store dele af motorvejen. Det forårsagede at 6 biler ramte disse genstande og havarerede. Den 35-årige forklarede, at han havde været på nattearbejde og var meget træt. Den 35-årige blev kørt til sygehuset til kontrol, men han var ikke kommet til skade. Hans bil blev kraftigt beskadiget og lækkede olie på vejen. En anden bil fik kørt bundkarret af, hvorfor der var en del oprydningsarbejde med at fjerne olie og vragdele på stedet. Motorvejen var afspærret, mens oprydningsarbejdet blev klaret af bl.a brandvæsnet.

Voldsom kunde i supermarked – Ølbycenter, Køge

Kl. 1240 trykkede personalet fra et supermarked på overfaldsalarmen, idet en kunde optrådte voldsomt. En patrulje kørte til stedet, og traf her en 71-årig mand fra Rumænien uden fast bopæl. Han havde råbt af personalet, men var nu faldet til ro. Der var ikke grundlag for yderligere indgriben fra politiets side, men manden blev bortvist fra stedet.

Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 1412 kørte en personbil, der blev ført af en 27-årig kvinde fra Farum, ind i autoværnet idet hun ifølge eget udsagn fik et ildebefindende. Bilen rullede rundt og landede på siden i noget beplantning i siden af vejen. Foruden føreren var desuden 3 passagerer i bilen, der alle blev kørt til kontrol på sygehuset. Ingen personer kom til skade som følge af uheldet. Bilen var kraftigt beskadiget og måtte fjernes fra stedet. Motorvejen var kortvarigt afspærret, men blev åbnet igen efter ca. 30 min.

Ulovlig indrejse- Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 2038 standsede politiet en bus til rutinemæssig kontrol. I bussen befandt sig en del personer fra Rumænien. De blev alle kontrolleret, og politiet traf herunder en 37-årig mand, der havde et indrejseforbud, som han havde fået i forbindelse med en tidligere sag om indbrud. Manden blev derfor anholdt, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 1030 under udlændingeafdelingens foranstaltning.

Træt bilist kørte galt – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 0137 kørte en 31-årig mand i en varebil, da han ramte en forankørende varebil, så de begge kørte galt. Den 31-årige oplyste til politiet, at han havde haft en meget lang arbejdsdag og var meget træt, hvorfor han havde været uopmærksom. Uheldet skete under kørslen og ikke som følge af opbremsning. Ingen personer kom til skade ved uheldet men den 31-åriges bil havde store skader på fronten. Politiet skal nu klarlægge, om årsagen til uheldet skyldtes træthed.

Varetægtsfængsling – Butikstyveri, Fasanvej, Køge

En 28-årig mand fra Køge blev lørdag formiddag anholdt som mistænkt for at meddelagtighed i et butikstyveri i supermarkedet Netto torsdag d. 221118 kl. 1807. Sammen med en 23-årig kvinde fra Kastrup forsøgte de at stjæle varer til en samlet værdi af 988 kr., men manden forsvandt i et tumult, der opstod mellem kvinden og butikkens personale ved tilbageholdelsen af hende. Den anholdte mand blev fremstillet i grundlovsforhør og blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 20. december 2018.

Indbrud i perioden
Gammel Hastrupvej, Køge Engvangsvej, Strøby Egede, Køge Egelundsvej, Strøby Egede, Køge Klematisvej, Køge Grønneledet, Lellinge, Køge (2 steder) Oddervej, Køge Grønnevej, Lellinge, Køge Vestergade, Køge – to adresser Boholtevej, Køge Østre Sandmarksvej, Køge Østervangen, Køge Astersvej, Køge Billesborgvej, Køge Valmuemarken, Borup Hovedgaden, Borup Duehusvej, Bjæverskov Læskovvej, Bjæverskov Stensbjergvej, Bjæverskov Spættevænget, Ejby, Lille-Skensved Hovedgaden, Lille Skensved

Del på sociale medier