Drengene fra Køge håndboldklub ønskede sig højtalere, så de kunne høre musik til træning og kampe. De tog sagen i egen hånd og solgte skrabelodder for Diabetesforeningen. De tjente 11.200 kroner til klubkassen og samlede samtidig 12.800 kroner ind til diabetessagen.

Drengene i Køge håndboldklub satte sig et mål. De skulle spare op til at købe soundbokse, som er store højtalere, så de kunne nyde god musik til deres kampe og til træning. Men sådan nogle højtalere koster mange penge, så de måtte finde på noget, så de kunne samle ind til klubkassen.

– Vi havde et forældremøde, hvor drengene på holdet også var med. En af dem havde en annonce med for Diabetesforeningens lotteri, fordi drengene havde snakket om, at de godt kunne tænke sig en soundboks, så de kunne høre musik, fortæller Christina Harms-Bauer, der er mor til en af spillerne i klubben og koordinerede salget af skrabelodder.

Den idé støttede forældrene, og det var også positivt, at de kunne støtte en god sag mens de sparede op til at købe deres højtalere. Når man sælger Diabetesforeningens lodder, går nogle af pegene til klubben og nogle til diabetessagen.

Foto: Diabetesforeningen

– Drengene tænkte, at hvis de solgte lodder, kunne de tjene nogen penge, og også støtte et godt formål. Ham, som havde annoncen med, sagde som noget af det første, at han synes, at de skulle vælge netop det her lotteri, fordi så støttede de noget godt mens de sparede op til soundbokse, fortæller Christina Harms-Bauer.

Hun gik Diabetesforeningens annonce igennem sammen med drengene, og de besluttede, at de sagtens kunne sælge 800 lodder. Drengene fik hver to hæfter med lodder, og Christina Harms-Bauer satte en deadline for, hvornår de skulle afregne.

– De ville jo gerne have højtaleren så hurtigt som muligt, og hvis de fik solgt lodderne hurtigt, så ville de jo få en højtaler hurtigere, siger Christina Harms-Bauer og fortsætter.

– Og de fik råd til at købe to højtalere, så missionen lykkedes.

Christina Harms-Bauers søn er glad for sin træning, og det giver ifølge hende noget ekstra drive og motivation, nu hvor der er god musik, mens han løber rundt til træning.

Tjen penge og støt diabetessagen på samme tid
Diabetesforeningen åbner nu for tilmeldingen til sit forårslotteri, hvor sportsklubber, skoler og foreninger tjener penge for hvert lod, de sælger. Hver gang man sælger et skrabelod til 30 kroner, tjener man minimum 11 kroner. Beløbet kan dog øges til 14 kroner per solgt lod, hvis man bestiller minimum 200 lodder og samtidig får solgt alle de bestilte lodder.

– Mange synes, at lotteriet er en god måde at støtte diabetessagen, mens man har det sjovt. Når du køber et skrabelod fra Diabetesforeningen støtter du både den klub, klasse eller forening, som sælger skrabelodderne og børn med diabetes. Pengene fra skrabelodssalget går til Diabetesforeningens børne- og familiekurser, forskning i diabetes og rådgivning, siger Søren Biune, chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

Hver dag får ét barn i Danmark type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Med type 1-diabetes mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien.

Vind Citroën og drømmerejse
I forårets skrabelotteri, som løber fra den 18. februar til og med 7. juni, er der mere end 7.000 gevinster til en værdi af lidt over en million kroner. Heriblandt en Citroën C3 inklusive levering og metallak til en værdi af 140.490 kr. samt rejsegavekort fra Apollo til en værdi af 50.000 kr.
Tilmeld dig på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk