Regions Sjælland kan efter et genudbud om totalentreprise på opførelse af Laboratoriehus og Nuklearmedicin i dag offentliggøre en vinder. Phil Konsortiet er blevet udpeget som vinder af udbuddet, eftersom de har givet det mest fordelagtige tilbud med bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Laboratorie, foto: Region Sjælland

Der har været to bydende i genudbuddet af Laboratoriehus og Nuklearmedicin til fremtidens Sjællands Universitetshospital i Køge.

– Vi er virkelig glade for, at entreprenøren til denne byggeetape nu er fundet. Det er dejligt, at det er lykkedes at få en bud på en projekt med en høj kvalitet inden for den økonomi vi har til rådighed, siger projektdirektør Helle Gaub.

– Kombinationen af samlingen af de specialiserede behandlinger og det nye laboratoriehus bliver godt for patienterne. Det vil betyde kortere svartider, synergi mellem laboratoriespecialerne og dermed mere effektive patientforløb.

Det vil være til stor gavn for patienterne. Derfor ser vi frem til at kunne skyde byggeriet i gang, siger Helle Gaub.

FAKTA

Laboratorier og Nuklearmedicin

Areal: 11.500 kvadratmeter
Funktioner: Laboratorier og nuklearmedicin
Byggeriet kommer til at rumme scannerafsnit samt analyselaboratorier – indenfor specialerne: nuklearmedicin, klinisk biokemi, mikrobiologi, immunologi og patologi. Byggeri forventes afsluttet 2022.