Demensrejsen – fra Jorden og til Månen – foredrag v. Vibeke Drevsen Bach. Kom med den 10 maj, når hun gæster Teaterbygningen – Køges Kulturhus.

Kan man blomstre med demens? Demenskyndige og visionære Vibeke Drevsen Bach præsenterer en nytænkende, kærlig og opløftende teaterfortælling om demens. Her gives en stærk

oplevelse af, hvordan livet med demens KAN opleves set “inde fra”, men det tydeliggøres, hvad det kræver af os som omverden, hvis velbefindende skal blive en mulighed på den udfordrende demensrejse – fra Jorden til Månen.

På smukkeste vis illustreres, hvilken forskel i livsoplevelsen det gør, når omverden forstår sig på rejsen, tør rejse med og være til stede i relationen på de demens ramtes præmisser. På tre timer vendes meget på hovedet, du bliver klogere på, hvad demens er for en størrelse, hjertet åbner sig, hårene rejser sig og håber indfinder sig.

Praktisk information
Foredraget vil være fra 16.30-19.30 og vil indeholde en pause, hvor der vil blive serveret vegetarisk sandwich og sodavand.

Da der bliver serveret mad, og da der er et begrænset antal pladser, skal du købe en billet senest 1. maj.

Ved spørgsmål til arrangementet kontakt phielamb@stevns.dk eller tlf.: 21 33 95 26

Demensugen
Uge 19 er demensugen, hvor der er fokus på at skabe opmærksomhed omkring demens.

Derfor vil Køge Kommunes Demensteam og ØDA (Østsjællands Demensrådgivnings- og aktivitetscenter) gerne invitere alle borgere i Køge, Faxe og Stevns Kommune til dette spændende foredrag med Vibeke Drevsen Bach.

I år er fokus i Demensugen, hvordan man som borger med demens kommer trygt fra A til B. Derfor kan I også møde Køges Demensteam på Køge station mandagformiddag d. 8. maj og på Køge Torv onsdag d. 10. maj.

Sted: Teaterbygningen – Køges Kulturhus, Bag Haverne 1, Køge
Dato: Ons. d. 10. maj 2023
Tid:, kl. 16.30.
Pris: Entré: Standard 40 kr Køb/bestil billet
Pressefoto Vibeke Drevsen Bach