Tapperiet og Køkkenet OM:HU inviterer til hyggelig, vegetarisk fællesspisning i bedste folkekøkken stil, og til efterfølgende koncert med Per Worm. Denne gang afholdes Folkekøkken & Koncert arrangementet i Mad Mollys lokaler på Nylandsvej 39 i Køge den 25 maj 2023.

Per Worm har turneret landet rundt de sidste årtier, optrådt på store og små scener over hele landet og vundet priser indenfor comedy og storytelling. I 2018 opførte han det anmelderroste one man show “Rost Til Skyerne”, der kørte for udsolgte teatersale.

Per Worms samarbejde med færøske Teitur førte til deres fælles bidrag til Kirkesangbogen med sangen “Uden Dig”

”Gæsterne oplevede en troubadour, der med anekdoter og skarpe iagttagelser – leveret med timing, præcision og underspillet nordjysk humor, kunne tryllebinde et publikum. En aften med Per Worm er mere opsang end popsang, og kombinationen af de gode grin og den bagvedliggende alvor i budskaberne gør, at man virkelig får noget med sig hjem.” – sådan lyder en anmeldelse af Per Worms optræden på spillestedet Høloftet i Thyholm.

Line up: Per Worm – sang, guitar, lap steel guitar; Thomas Vang – bas; Tom Lindby – trommer, keys

www.perworm.dk

Læs mere på begivenheden her, for at købe din billet og se også menuen til Folkekøkken.

Pressefoto Tapperiet