Gælds- og økonomirådgivning

Køge Kommune oplyser i sit nyhedsbrev, at du har mulighd for at få gratis – og uvildig – vejledning af en gælds- og økonomirådgiver, hvis du har bekymringer vedr. din økonomi og eventuelle gæld. Hos denne kan du også få værktøjer til at håndtere økonomien. Det kan f.eks. dreje sig om følgende:

  • Hvordan du lægger et budget og lever efter det
  • Hvordan du spotter pengeslugerne i din økonomi
  • Hvordan du ændrer din forbrugsadfærd og tager styringen
  • Hvordan du forstår din forskudsopgørelse og bliver dus med Skattemappen
  • Hvordan du får skabt et overblik over gæld
  • Hvordan det fungerer, når din gæld ligger til inkasso
  • Hvordan du kan forhandle med dine kreditorer om gæld
  • Hvordan du håndterer en indkaldelse til fogedretten
  • Hvad gældssanering er

Kommunens rådgiver træffes den 3. torsdag i måneden kl. 15-18 på Gymnasievej 21, 4600 Køge, og du skal ikke booke tid i forvejen. Gå blot ind og tag plads i venteområdet – så kommer du til, når det er din tur.

Læs mere på kommunens website her.

Foto: ABW