Køge Nord Sport Center glæder sig til at byde hele familien velkommen til Kids Tour – en dag, hvor børnene er i fokus, og hvor det ikke handler om at vinde, men om at være med. Det sker den 6 maj 2023. 

Med cykling, leg og sjove aktiviteter sættes der fokus på glæde og trafiksikkerhed, at dyrke motion og at have sunde værdier – med plads til at boltre sig og hygge sig med familien. Eventpladsen åbner kl. 10.00 og her finder I en masse sjove aktiviteter for hele familien. Selve cykelløbet skydes i gang med Heat 1 kl. 12.00.

Alle deltagere i cykelløbet får, udover oplevelsen, et startnummer, en lækker goodiebag og en fin medalje. Både deltagere, forældre og anden familie/venner er velkomne på eventpladsen, hvor alle aktiviteter er gratis.

Kids Tour er et samarbejde mellem Børneulykeksfonden, Køge Kommune og Køge Nord Sport Center. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af trafikulykker.

For praktisk information om cykelløbet, klik på begivenheden her.

Foto ABW