Danske boligejere sparer på varmen og får skimmelsvamp
Inflation og stigende energipriser presser økonomien i de danske husholdninger og får boligejerne til at skrue ned for varmen og lufte mindre ud. Det er stik imod anbefalingerne, og i løbet af vinteren har det skabt markant flere problemer med skimmel og fugt end normalt. Byggesagkyndig.nu, der er repræsenteret over hele landet, havde 38 procent flere fugt- og skimmelopgaver i 4. kvartal 2022 i forhold til samme periode året før.