Ideer ønskes til Motorring 3
Med en døgntrafik i hverdagene på over 130.000 biler oplever trafikanter omfattende trængsel i myldretiden på Motorring 3 – den 17 kilometer lange motorringvej omkring København. Derfor begynder Vejdirektoratet nu arbejdet med en skitseprojektering og miljøkonsekvensvurdering af et udbygningsforslag til øget kapacitet på motorringvejen. Første skridt er at bede offentligheden om idéer og forslag.