Kl. 16.24 fik politiet en henvendelse fra en bilist om, at en anden bilist kørte usikkert og slingrende i nordlig retning ad Sydmotorvejen og senere Køge Bugt Motorvejen ved Køge Politiet fik kontakt til og standset den anmeldte personbil, som blev ført af en 31-årig mand fra Haslev. Han medbragte en 24-årig mand fra Haslev som passager, som ved politiets standsning af bilen kastede et eller andet ud ad vinduet, så det fløj væk i blæsten. Politiet kunne dog konstatere, at passageren sad med noget jointpapir, så politiet undersøgte de to mænd nærmere. Føreren deltog i en narkometertest, som dog ikke viste tegn på påvirkning af euforiserende stoffer under kørslen, ligesom føreren heller ikke blev fundet i besiddelse af noget ulovligt. Passageren havde gemt knap fire gram hash i sit tøj, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hashen blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere destruktion, når sagen mod den 24-årige passager er blevet afgjort.