Ny dokumentation: Urørt skov er en minimal gevinst for klimaet
Påstanden om at urørt skov har en betydelig klimaeffekt, fordi skove med selv meget gamle træer bliver ved med at suge CO2 ud af atmosfæren, bliver nu tilbagevist af forskere fra Københavns Universitet. Argumentet bygger på en forkert dataanalyse, og klimaeffekten er derfor stærkt overestimeret, dokumenterer forskerne. Urørt skov er dog stadig meget vigtig for biodiversiteten, påpeger de.