Stormen Nora forstyrrer

driften på alle Lokaltogs strækninger

Den varslede storm Nora betyder, at Lokaltog fra fredag aften kl. 21 indstiller driften og kører togene i garage på Lollandsbanen, Østbanen og Tølløsebanen.

Driften på tre af Lokaltogs banestrækninger indstilles fra fredag aften og til lørdag formiddag kl. 11. På Lokaltogs øvrige seks strækninger på Sjælland køres som planlagt fredag, men med nedsat hastighed, hvilket kan give forsinkelser. Det sker af hensyn til kundernes og de ansattes sikkerhed.

Stormen betyder følgende ændringer for Lokaltogs strækninger

Fredag kl. 21 – Lørdag kl. 11: Lollandsbanen indstilles. Fredag kl. 21 – Lørdag kl. 11: Østbanen indstilles. Fredag kl. 21 – Lørdag kl. 11: Tølløsebanen indstilles.

På Lokaltogs øvrige baner køres der af sikkerhedsmæssige årsager med nedsat hastighed fredag aften, hvilket kan betyde mindre forsinkelser i forhold til køreplanen.

Alle Lokaltog’s strækninger er indstillet lørdag morgen og genoptager kørslen kl 11.

“Vi beklager meget de gener, som aflysningerne og den nedsatte hastighed er skyld i for vores kunder. Sikkerheden for både kunder og ansatte kommer naturligvis i første række, og derfor er der ingen vej udenom disse driftsændringer med de vejrvarsler, som er kommet for den kommende aften og nat”, siger driftsdirektør i Lokaltog, Mie Rajcic og tilføjer:

“Vi håber selvfølgelig på, at en stor del af vores kunder alligevel havde tænkt sig at blive inden døre under det voldsomme vejr, og at vores aflysninger og driftsændringer dermed påvirker forholdsvis få kunder i det kommende halve døgns tid”.

Lørdag morgen ved solopgang køres samtlige af Lokaltogs baner igennem med troljer og mandskab, der kan fjerne eventuelt væltede træer og grene fra skinnerne. Det er årsagen til, at den normale drift først genoptages kl. 11 lørdag formiddag.

“Vi indsætter ekstra mandskab fra vores baneafdeling, så eventuelt væltede træer hurtigt kan blive fjernet fra skinnerne og dermed genere den kommende weekends togtrafik mindst muligt”, fortæller Mie Rajcic.

Lokaltogs kunder opfordres til at slå op i Rejseplanen, hvor aflysninger og genoptagelse af driften vil blive meldt ud.

Kontaktinformation

Movia Presse & Kommunikation, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk

Movia er Danmarks største og grønne mobilitetsselskab. Vi kører årligt med ca. 200 mio. kunder i busser, lokaltog og flextrafik. Alle med hver deres historie. Det bliver til 22.602 historier i timen. I Movia arbejder vi for, at flere skal transportere sig klimavenligt sammen. Og vi har sat klare mål for vores fælles fremtid: I 2030 er alle vores godt 1.300 busser fossilfri – mindst halvdelen kører på el. Flextrafikken køres i elbiler, og nye lokaltog er eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs vores Mobilitetsplan 2020.

Copyright: Movia Foto: Ulrik Jantzen