“Kom med på en travetur med fokus på nul og niks. Vi taler om ingenting ud fra antropolog Martin Demant Frederiksens bog fra serien ‘Tænkepauser’ kombineret med en god gåtur.
Vi starter med et kort oplæg og fortsætter med en walk & talk. Det sker d. 2. juni 2022.

‘ Tænkepauser’ er en række korte bøger fra Aarhus Universitetsforlag, hvor danske forskere formidler videnskabelige emner, så alle kan være med. Formatet er lille, men tankerne er store.

Om bogen ‘Ingenting’

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs.

Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige.

Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget.

Det praktiske

Vi gennemfører, uanset om vejret skulle spille os et puds, så klæd dig på efter vejrudsigten.

Vi går ca. 4 km og er tilbage ved biblioteket efter ca. 2 timer.”

Læs mere her

Foto: ABW