Nordea-fonden øremærker 50 millioner kroner til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. Særligt urbane miljøer er i fokus, og det bringer landets 18. største by i spil.

Pressefoto: En gruppe frivillige har stiftet foreningen Byen Blomstrer på Aarhus Havn. Til gavn for biodiversiteten sår de frivillige blomster og planter og har etableret en dam, hvor padder og andre vanddyr kan boltre sig.

Bynatur er i stigende grad efterspurgt blandt byernes beboere, som vil have grønne åndehuller tæt på, hvor de bor. Det gælder ikke mindst i Køge, der med godt 38.000 indbyggere er landets 18. største by og dermed placerer sig mellem Fredericia og Holstebro på listen. En stor del er unge og aktive, og deres idéer til at skabe fællesskaber og grønne og blå åndehuller er i særlig grad efterspurgte.

I dag lancerer Nordea-fonden puljen ‘Her gror vi’ på 50 millioner kroner øremærket til borgerdrevne initiativer, der flytter naturen ind i byerne.

Med puljen støtter fonden projekter, som aktiverer og etablerer aktivitetsoaser og samlingssteder i byerne. Det kan f.eks. være byhaver, vandlegepladser og lommeparker; mellem boligblokkene, i parken eller ved gadekæret.

Det afgørende er, at projekterne bidrager til at få bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse.

“Vi er en efterspørgselsdrevet fond, der lytter til tendenserne i tiden. Og et af de signaler vi har oplevet tydeligst og med stigende styrke er ønsket om at have naturen lige uden for døren, selv når man bor byen. Vi vil gerne understøtte etableringen af blå og grønne samlingssteder, som kan løfte fællesskabet,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

For at understøtte engagementet inviterer Nordea-fonden til åbent dialogmøde i København 4. otober for at give konkret og personlig sparring på projektidéer.

Bæredygtighed og lokal opbakning
Nordea-fonden vil med ‘Her gror vi’ især bidrage til at bringe mere natur ind i byerne og skabe flere nære naturoplevelser. Men puljen har også en tydelig bæredygtig dagsorden, hvor projekter med fokus på miljømæssig og social bæredygtighed vil blive prioriteret.

Det kan f.eks. være projekter med fokus på at øge tilgængeligheden for flere eller projekter med afsæt i anvendelse af bæredygtige materialer.

“Vi kan alle bidrage til at gøre en forskel til gavn for miljø og klima. Derfor beder vi alle ansøgere forholde sig konkret og særskilt til, hvordan deres projekt bidrager til øget bæredygtighed og biodiversitet og mindre klimapåvirkning,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Fonden vil også prioritere projekter, der tager afsæt i foreningsliv og frivillighed, øger engagementet blandt byens borgere og har sikret sig bred lokal opbakning i form af f.eks. lokale samarbejder, brugerinddragelse og støtteerklæringer.

For at hjælpe ansøgere godt på vej inviterer Nordea-fonden til gratis webinarer, der giver gode råd til ansøgningen samt inspiration til både bæredygtighed og projektorganisering.

Bynatur skaber fællesskab, trivsel og biodiversitet
Nordea-fonden har allerede støttet mange blå og grønne byrum, og erfaringerne viser, at bynaturen kan bidrage til at skabe stærke, lokale fællesskaber – samt at der ofte er en stor interesse blandt byens beboere for at engagere sig i både udviklingen og brugen heraf.

Et eksempel er et udeareal på ca. 2000 kvm. ved Aarhus havn. Det er omdannet til et udeareal, der skal understøtte biodiversitet og arbejde for pleje og såning af planter hjemmehørende i Danmark. Projektet er drevet af en gruppe frivillige biologistuderende, der har stiftet foreningen Byen Blomstrer, som sår blomster og planter og har etableret en dam, hvor padder og andre vanddyr kan boltre sig.

Et andet eksempel er Aalborg Fjordhaver, hvor frivillige dyrker og høster tang og blåmuslinger fra mobile flåder. De maritime nyttehaver hviler på en bæredygtighedsdagsorden, som viser, at også blå åndehuller er i spil, som ramme for fællesskaber i byerne.

De naturlige samlingssteder styrker vores mentale, sociale og fysiske sundhed. Det har både national og international forskning bekræftet i de senere år. Nærheden til lokale, attraktive grønne og blå oaser har stor betydning for, hvor meget man kommer ud i naturen. Folk, der har kortere afstand til oaserne, vurderer deres mentale sundhed bedre, motionerer mere og deltager i flere sociale aktiviteter, end de, der bor længere væk.

De grønne og blå byrum har dog ikke kun en positiv effekt på livskvalitet, motion og social sammenhængskraft, men også på biodiversitet, samfundsøkonomi samt fællesskabsorienteret adfærd.

Det er derfor væsentligt, at der er god tilgængelighed til natur i byerne og gode muligheder for at engagere sig – og være sammen med andre på nye måder – i fællesskaber og initiativer på tværs af bydele, generationer og interesser.

Fakta om Nordea-fondens Her gror vi-pulje
• Puljen kan søges fra 7. september 2022 med to ansøgningsfrister: 16. november 2022 og 22. februar 2023. Ansøgerne får svar i hhv. marts og juni 2023.

• Puljen er på 50 mio. kr. Der kan søges fra 200.000 kr. til 1 mio. kr. pr. projekt.

• Der kan søges om støtte til almennyttige projekter, som styrker det gode liv i byen og muligheden for at mødes udenfor i nære, grønne og blå fællesskaber. Både aktiviteter og faciliteter støttes.

• Alle almennyttige organisationer kan søge puljen. Dvs. foreninger samt selvejende- og offentlige institutioner. Fonden støtter ikke enkeltpersoners individuelle projekter eller private erhvervsvirksomheder.
• Egentlige bysamfund med mere end 200 indbyggere kan søge; herunder også forstæder, bydele og storbykvarterer.

Dialogmøderne er planlagt:

4. oktober: København: Nordea-fonden, Overgaden neden Vandet 11, 1414 København K
5. oktober: Odense: Alfred & Kamilla, Sverigesgade 16, 5000 Odense
11. oktober: Aalborg: Fjordhuset i Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg
12. oktober: Aarhus: Domen, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus

Læs mere på www.nordeafonden.dk/hergrorvi

Kilde.