På Sjælland bor en tredjedel i cykelafstand til deres arbejde
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at hver tredje sjællænder har under 10 kilometer mellem hjemmet og jobbet. For hver femte er afstanden til arbejdspladsen under 5 kilometer. Lad bilen stå og tag cyklen, når det er muligt, lyder det fra DI Sydsjælland, der opfordrer de sjællandske kommuner til at investere i flere cykelstier.