Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Juni 26, 2017 til Juli 04, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Blufærdighedskrænkelse – Køge

Kl. 0600 søndag morgen kom en 60-årig kvinde gående med sin hund på Langelandsvej, hvor hun mødte en mand, der på et fremmedsprog henvendte sig til hende og ville købe en cigaret. Han begyndte dernæst at tage på kvinde på hendes bagdel og bryster. Kvinden råbte op og manden forsvandt fra stedet.

Han beskrives som: Mand, østeuropæisk, 20-25 år, 165-170 cm høj, spinkel, talte gebrokkent dansk, iført blå jakke og røde sko.

Tricktyveri – Borup, Køge

Kl. 1415 var et ægtepar på 91 og 82 år udsat for tricktyveri. De to blev opsøgt på deres adresse på Ærtebjerghusene af to udenlandske kvinder, der bankede på. Ægteparret lukkede de to kvinder ind på boligen. Det lykkedes at forvirre parret og stjæle kontanter fra en pung og smykker fra boligen. De to kvinder beskrives som A: Kvinde 20-30 år, østeuropæisk udseende, spinkel af bygning, iført mørk lang kjole. B: Kvinde, 40-50 år østeuropæisk udseende, iført mørk lang kjole.

Politiet skal igen advare imod, at specielt ældre lukker fremmede ind på sin adresse, som man ikke kender i forvejen eller har aftale om, at de skal komme.

Tricktyveri – Lyngvej, Køge

Kl. 1259 anmeldte en 78-årig kvinde fra Køge, at hun kl. ca. 1245 efter indkøb var blevet bestjålet af to udenlandske personer. På vej hjem ad en sti trækkende med sin cykel blev den 78-årige kontaktet af en kvinde, der spurgte om vej. Kort efter dukkede en mand op, og under den 78-åriges vejvisning over for kvinden lykkedes det manden ubemærket at stjæle hendes pung op af en rygsæk. De to personer blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, 170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Grønlig t-shirt og lange bukser, og B: Kvinde, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, 170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Bar briller, Talte: Fremmedsprog, Iført: Brunt tøj. Politiet ledte efter de personer, men fandt dem ikke.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Bil med stjålne nummerplader – Krotoften, Borup – Køge

Kl. 1818 modtog politiet en anmeldelse om, at en bil med stjålne nummerplader var blevet henstillet på vejen. Politiet kørte til stedet og fandt bilen, som var forsynet med nummerplader stjålet ved Køge station d. 210617. Umiddelbar efterforskning førte frem til en 34-årig mand fra Borup, som blev sigtet for tyveri af nummerpladerne. Bilen kendte han ikke noget til, hvorfor politiet beslaglagde den til nærmere undersøgelse af ejerforholdet. Den 34-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når efterforskningen er afsluttet.

Løsnede hjulbolte – Ringsted / Kalundborg / Køge

Kl. 1606 anmeldte en 34-årig kvinde fra Rønnede, at hun mandag i tidsrummet kl. 0900-1210 havde haft sin personbil parkeret ved Lidl, Odinsvej, Ringsted. Da hun kørte derfra, hørte hun en underlig lyd og standsede. Alle bolte på det ene baghjul var blevet løsnet af en ukendt gerningsmand.

Kl. 1711 anmeldte en 46-årig mand fra Kalundborg, at hans personbil havde fået løsnet nogle hjulbolte, hvilket han havde opdaget på grund af en underlig lyd. Bilen havde i løbet af lørdag d. 240617 været parkeret kortvarigt ved H/F Nyvang, Klosterlunden, Kalundborg, hvilket måske kunne være gerningsstedet.

Kl. 2129 anmeldte en 58-årig mand fra Ringsted, at nogle hjulbolte var blevet løsnet på det ene forhjul, medens bilen havde været parkeret ved Køge sygehus mandag i tidsrummet kl. 0750-0920.

Konfiskation til af bil – Køge

Kl. 1810 standsede politiet en bil på Bregnevej. En 32-årig mand fra København var frakendt førerretten. Han er tidligere sigtet for samme overtrædelse adskillige gange. Derfor vil politiet have bilen beslaglagt, hvilket den 32-årige ikke var tilfreds med. Derfor skal sagen prøves i retten.

Indbrud i perioden
Glentevej, Køge
Køgevej, St. Tårnby, Hårlev
Skovmærkevej, Køge
Brinkholm, Strøby Egede, Køge
Hovedgaden, Borup
Granvej, Vemmedrup, Bjæverskov
Læskovvej, Bjæverskov
Nyvej, Bjæverskov