Lørdag den 9. april klokken 13.00 og igen klokken 14.00 kan du på Køge Museums 2. sal høre oplæsning, som det måske havde været fortalt for vikingerne, når frivillig historieformidler, Marie Holst, læser op af påskefortællingerne i digtet “Heliand”.

Ansgar, der kom som missionær til Danmark i begyndelsen af det 9. århundrede, har måske kendt til denne tekst, der i dag kaldes “Heliand”. Den oprindelige tekst er skrevet på oldsaxisk, som var et sprog, der lå nært datidens danske. Det er en sammenblanding af evangelietekster og fortalt på en måde, så vikingerne kunne genkende noget fra deres egen kultur. Her tales om både borge og høvdinge.

Det er gratis at høre oplæsningen, der foregår ved scenen på museets 2. sal, og der kræves ikke særskilt billet hertil så længe almindelige museumsentré er betalt.

Læs mere her

Foto: ABW