Skolestarten står for døren – med sociale arrangementer som fester, introture, studieture og fredagscafeer. En god anledning til at få taget en dialog med de unge og deres forældre om de unges alkoholvaner. Derfor sender Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne i disse dage en fælles appel til landets gymnasier og erhvervsskoler om at bidrage til at skabe en festkultur, som flere unge føler sig hjemme i.
Danske unge drikker mest alkohol, og begynder at drikke alkohol tidligt, sammenlignet med andre unge i Europa. Derfor vil Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier –Lederne opfordre landets ungdomsuddannelser til at sætte en ny standard for festkulturen i de kommende skoleår.
”Vi ved, at det særligt er i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, at indtaget af alkohol begynder at tage fart for mange unge. Det kan få afgørende betydning, hvis vi allerede fra starten kan få grundlagt nye måder at være sammen på, hvor alkohol ikke er det afgørende samlingspunkt”, siger enhedschef Niels Sandø, og fortsætter:
”Vi ved, at alkohol er skadeligt for de unge. Ud over de umiddelbare skader i forhold til fx ulykker kan alkohol også have konsekvenser for hjernens udvikling. Det er især i forhold til koncentration, indlæring, impulskontrol og sprog. Så længe hjernen udvikles er den sårbar. Det gælder særligt blandt de yngre under 18 år,” forklarer Niels Sandø.
Blandt forslagene til ungdomsuddannelserne er, at skabe nye traditioner og eksempelvis nye måder at afholde fester og gennemføre intro-forløb på. Et andet forslag er, at lade perioden indtil efterårsferien være alkoholfri, så der ikke er fester eller andre begivenheder arrangeret af eller på skolen, som inkluderer alkohol. Det kan give nye elever en mulighed for at knytte sociale bånd, uden at alkoholen er styrende for det sociale liv.
”Danske unges alkoholkultur adskiller sig markant fra alkoholkulturen blandt unge i andre lande. Det viser, at det kan lade sig gøre at have et ungeliv, hvor alkohol ikke fylder så meget, og hvor alle unge kan føle sig som en del af fællesskabet. Mange unge giver udtryk for, at de selv synes, at unge drikker for meget, og at alkohol fylder for meget”, siger Niels Sandø.
I arbejdet med at få ændret på unges viden om og holdning til det at drikke alkohol indgår samarbejder med ungdomsuddannelserne som en meget vigtig del. Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.
”Ungdomsuddannelserne har et ansvar for, hvad der sker på deres område, og de har, som de voksne, et ansvar for at sikre nogle gode og sunde rammer. Det skal selvfølgelig ske i dialog med de unge, men det er ledelserne og lærerne, der er ansvarlige for, at der er gode og sunde rammer for læring og trivsel på skolerne”, understreger Niels Sandø.
Brev til direktører og rektorer
Danske Gymnasiers alkoholpolitik
Fælles alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne | Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Nøgletal om unges brug af alkohol
- Målt ved binge-drinking, fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, har danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande.
- Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.
- Ca. 12 procent af de 16-24-årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Heraf ønsker 15 procent at nedsætte deres alkoholforbrug. 23 procent af de 16-24 årige mænd og 31 % af 16-24 – årige kvinder overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse.
- 54 procent af de 16-24-årige mænd og 47 procent af de 16-24-årige kvinder har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned, hvilket er et fald i udbredelsen sammenlignet med 2010, hvor tallene var henholdsvis 61 procent og 53 procent.
