HTX elever på EUC Sjælland i Næstved undersøger, hvordan Fermern Bælt-forbindelsen vil skabe nye og styrkede forhold til unge i Tyskland
Victoria Dyberg Albrektsen, 18 år og Rune Back Kruse, 19 år fra 3.A. på HTX i Næstved undersøger sammen med resten af deres klasse i samarbejde med kultKIT, en organisation der arbejder for at styrke det dansk-tyske samarbejde i grænseregion ved Femern Bælt, hvordan Femern-forbindelsen skaber nye muligheder i grænseområderne.
Femern-forbindelsen der etableres fra det sydlige Lolland i nærheden af havnebyen Rødbyhavn til i nærheden af Puttgarden på den tyske ø Fehmarn skaber nye muligheder i grænseområderne.
Det er Ikke blot transportmulighederne, der bliver lettere, men der skabes også et ny menneskeligt og kulturelt møde. Netop det undersøger en gruppe HTX elever i Næstved i samarbejde med kultKIT, en organisation, der arbejder for at styrke det dansk-tyske samarbejde i grænseregion ved Femern Bælt, nu.
Vi ligner hinanden mere end man skulle tro
Victoria Dyberg Albrektsen, 18 år og Rune Back Kruse, 19 år fra 3.A. på EUC Sjælland HTX Næstved er blandt eleverne, der netop har været på ekskursion til området, så de nu kan skrive opgaver om nationalt tilhørsforhold og national identitet i grænselandet. For eleverne var turen en øjenåbnende oplevelse.
“Vi mødte nogle på vores egen alder, det var dejligt at møde andre unge i øjenhøjde fra det danske mindretal på den tyske side – og det tyske mindretal på den danske side. De er ligesom os, der er ikke så stor forskel,” fortæller Victoria Dyberg Albrektsen, 18 år
Hendes klassekammerat Rune Back Kruse, 19 år fortæller også om turen.
“Vi har arbejdet med fordomme og har snakket om, hvordan vi oplevede fordomme. Men vores møde med de unge tyskere lærte os, at det er som at møde andre danske unge – og så lærte vi også hinanden bedre at kende i klassen, det var en ektra gevinst,” fortæller han.
Lige nu har klassen en uge med opgaveskrivning i faget idéhistorie, hvor de skal sammenfatte deres læring fra turen.
FAKTA
kultKIT er et EU-finansieret projekt, der består af et samarbejde mellem otte projektpartnere i kultKIT-regionen:
Næstved Kommune (Leadpartner)
Vordingborg Kommune
Lolland Kommune
Guldborgssund Kommune
Kreis Ostholstein
Hansestadt Lübeck
Stadt Fehmarn
Kastanienhof Oldenburg
kultKIT arbejder for at styrke det dansk-tyske samarbejde i grænseregion ved Femern Bælt.
Læs mere her: https://kultkit.eu/