Køge Handel og Strædet Køge glæder sig til igen i år, at byde jer velkommen til Rosé Rosé Festival – lige her i hjertet af Køge.
Rosé Rosé er en kombination af lækker rosévin og smukke rosendekorationer rundt omkring i Køge midtby. Køge by laves om en hyggelig rosenby og markerer samtidig fejringen af Køges 734 års fødselsdag den 4. juli.
Lad blomsterdekorationerne guide dig rundt i byen, mens du nyder Køges smukke handelsgader og havn. De skønne lokale vinaktører i byen har lagt sig i selen og sørger for Rosé-vin i alle former og afskygninger. Du vil kunne opleve ægte Køge-stemning med 3-4 forskellige glas rosé-vine, rosésmagsprøver, rosésmagninger, købe lækre retter med rosé-vin, opleve skarpe tilbud på køb af rosé og meget mere.
I hele uge 26 er byen pyntet op med flag i gaderne, og går du en tur igennem Jernbanegade, vil du opleve de flotte “rosengade”, hvor der hænger roser ned fra oven.
Byens dygtige lokale blomsterhandlere har dekoreret 25 forskellige smukke dekorationer, som alle gemmer på en lille historie. Dekorationer vil kunne ses fra den 1.-3. juli.
Du vil under Rosé Rosé kunne opleve livemusik og danseshow i handelsgaderne, på Torvet og på havnen. Og er du heldig, får du måske en rose med hjem af den magiske levende statue – Guldfeen.
Ta’ et gratis program som ligger ude i alle deres medlemsbutikker eller læs mere på roserosefestival.dk eller følg med på begivenheden her.