Bankerne spiller en vigtig rolle for konkurrencen i hele den finansielle sektor. Mange kunder opfatter markedet som komplekst og har svært ved at sammenligne banker og produkter.
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, siger:
Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan styrkes. Endvidere har tidligere analyser påpeget konkurrencemæssige udfordringer på markederne for flere af de finansielle produkter, som banker typisk formidler til kunderne via en formidlingsaftale eller en koncernforbundet virksomhed. Det gælder for eksempel realkredit, investeringsløsninger og inden for betalingsmarkedet.
Der kan være flere fordele ved, at kunderne samler deres forretninger i en bank. Det kan imidlertid være en udfordring for konkurrencen, at kunderne har svært ved at gennemskue priserne, og om andre banker kan give et bedre tilbud.
Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan styrkes, og der er tale om et marked, som påvirker konkurrencen i store dele af den finansielle sektor. Det fremgår af analysen ”Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet for erhvervsministeren.
Bankerne er en vigtig og i mange tilfælde den primære kanal, når privatkunder får rådgivning om og køber en række centrale finansielle ydelser. Mere end 90 procent af privatkunderne har en bank, der både tilbyder realkredit, forsikring, pensionsordninger og investeringsforeninger via en formidlingsaftale eller en koncernforbundet virksomhed.
Salget af andre finansielle produkter via bankerne har væsentlig betydning for bankernes indtjening og for konkurrencen på de tilstødende markeder. Tidligere analyser peger på konkurrenceproblemer på flere af disse markeder. Det gælder for eksempel realkredit, investeringsforeningsbeviser og på dele af betalingsmarkedet.
Bankerne tilbyder typisk kun produkter fra én leverandør, og kunderne får således ikke hjælp til at finde bedre alternativer hos konkurrerende leverandører, når de for eksempel vil optage et realkreditlån. Ofte lægger både bank og kunde vægt på at etablere helkundeforhold, hvor kundens bankforretninger er samlet et sted, ligesom prisen på nogle produkter ofte afhænger af engagementets størrelse.
Samtidig viser analysen, at kunderne har svært ved selv at sammenligne banker og produkter samt gennemskue konsekvensen af deres valg. Cirka 40 procent af dem, der overvejer at skifte bank, gør det ikke på grund af kompleksiteten.
Gennemsnitligt skifter cirka fem procent af privatkunderne årligt primær bank. Niveauet har været stabilt de seneste ti år. Kundemobiliteten er forholdsvis lav sammenlignet med andre markeder, mens mobiliteten omvendt ser ud til at være relativt højt set i et internationalt perspektiv. Mobiliteten dækker over, at der er en stor gruppe inaktive kunder på markedet. Eksempelvis har 60 procent af kunderne ikke skiftet primær bank de seneste 14 år.
Generelt er kunderne tilfredse med deres eget valg af bank. Over halvdelen vil anbefale andre at bruge den, mens kun otte procent vil fraråde det. Samtidig er størstedelen af kunderne – knap 70 procent – tilfredse eller meget tilfredse med deres bankrådgiver.
I analysen ses på en række forhold, der kan give et indtryk af konkurrenceforholdene på bankmarkedet:
- Kundemobiliteten er begrænset for en stor gruppe kunder, og markedet opfattes af kunderne som komplekst. Samtidig har kunderne ofte svært ved at vurdere omkostningerne til deres bank.
- På bankmarkedet findes både adgangs- og ekspansionsbarrierer, som kan svække konkurrencen. Blandt andet er markedet kendetegnet ved skalafordele, som kan påvirke konkurrencen negativt. Reguleringen af bankerne er relativt kompleks og omfattende, hvilket øger omkostningerne og kan stille mindre banker og evt. nye aktører i en vanskeligere konkurrencesituation. Markedet er også kendetegnet ved såkaldt asymmetrisk information om kundernes betalingsevne, som kan svække konkurrencen.
- Bankmarkedet er relativt koncentreret målt på den arbejdende kapital.
- Bankernes egenkapitalforrentning har i gennemsnit været omkring ni procent efter 2015, og det vurderes, at afkastet har ligget nogle procentpoint højere end et anslået normalafkast, som tager hensyn til risikoen ved at eje bankaktier. Under finanskrisen og umiddelbart efter var egenkapitalforrentningen omvendt lavere end et anslået normalafkast.
- Bankmarkedet har relativt høje lønpræmier. De opgjorte lønpræmier ligger i top ti blandt 128 forskellige brancher i analysen og er højere end i brancher som forsikring, pension, kreditforeninger og finansiel service. Lønpræmien er den del af lønnen, som ikke umiddelbart kan forklares af målbare forhold som for eksempel uddannelsesniveau, erfaring med videre, og en høj lønpræmie kan være en indikation af, at konkurrencen ikke er effektiv.
- Analysen gennemgår en række tidligere studier, der kan anvendes til at sammenligne konkurrencen i Danmark med andre lande. De peger overordnet på, at konkurrencen er mindre effektiv i Danmark end i de fleste andre sammenlignelige lande, om end billedet ikke er entydigt. Bankerne og bankrådgiverne giver selv udtryk for, at de oplever en god konkurrence på markedet, og at konkurrencen er styrket.
