En ny højresvingsbane ind til P-huset på Ivar Huitfeldtsvej skal sikre, at trafikken også i fremtiden vil glide på strækningen i Køge By. Arbejdet, der også omfatter signalanlægget til P-huset og etablering af nyt fortov, starter i uge 35 og forventes afsluttet i uge 46.
Trafikken på Ivar Huitfeldtsvej er i vækst som følge af både den generelle udvikling og det faktum, at vejen skal huse nye beboere, som fra efteråret flytter ind i de nyopførte boliger. Samtidig forventes det, at der fremover vil komme mere tryk på det eksisterende P-hus på vejen.
For at sikre, at trafikken fortsat vil glide på strækningen, anlægger Køge Kommune nu en højresvingsbane ind til P-huset ved det eksisterende signalanlæg. I samme forbindelse er der behov for en mindre ombygning af det eksisterende signalanlæg til P-huset, som betyder, at det eksisterende fodgængerfelt og medhørende signalmaster rykkes, og at et nyt stykke fortov etableres – sidstnævnte i regi af Køge Kyst.
Trafikken på Ivar Huitfeldtsvej opretholdes i begge retninger i anlægsperioden, som forventes at begynde i uge 35 – slutningen af august – og være afsluttet i uge 46 – midt i november.
Er der spørgsmål til arbejdet, kan de stilles til tmf@koege.dk