Det er en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis flere vælger cyklen til i hverdagen. Cyklistforbundet og flere andre organisationer vil derfor have ændret skattereglerne, så arbejdspladser bedre kan hjælpe medarbejderne op på cyklen. Åbent brev til skatteminister Jeppe Bruus fra Alliancen for Cykelvenlig Skattelovgivning, som Cyklistforbundet har været med til at tage initiativ til.

Foto ABW

Sidste år var Cyklens år i Danmark. Vingegaard vandt touren, arbejdspladser over hele landet tog del i begejstringen, og masser af danskere hoppede op på cyklen. Her et lille år efter har euforien lagt sig, og hverdagen er tilbage. De sidste 10 år er der sket et markant fald i andelen af danskere, som vælger cyklen til og fra arbejde, og den udvikling skal vendes – ikke kun når landet er farvet i gult, men også på de vintergrå dage.

I Infrastrukturaftalen er der afsat 3 mia. kr. til cykelinfrastruktur, hvilket er positivt. Investeringerne kan dog ikke stå alene, hvis udviklingen skal vendes. Det kræver flerstrengede indsatser på mange fronter for at få flere til at vælge cyklen i hverdagen – både til og fra arbejde og i arbejdstiden.

Arbejdspladserne kan spille en unik rolle i at motivere medarbejdere til at skifte bilen ud med cyklen. Derfor er det positivt, at mange arbejdsgivere på både offentlige og private arbejdspladser gerne vil gøre det mere attraktivt at bruge cyklen. De kan etablere tryg cykelparkering, attraktive omklædnings- og badefaciliteter og deltage i cykelkampagner, men de kan ikke klare det alene. De efterlyser bedre vilkår for at kunne tilbyde deres medarbejdere adgang til en god cykel. Måske endda en elcykel. Det kræver imidlertid ændringer i skattereglerne, da den nuværende lovgivning primært favoriserer kørsel med bil og kollektiv transport.

Understøt grønne transportvaner
I Sverige, Holland, Tyskland, Malta og andre lande er skattelovgivningen taget i brug for at fremme cyklismen via arbejdsgiverne. Faktisk er Danmark et af de eneste lande i EU, som ikke har målrettede skatteinitiativer for at fremme cyklismen.

I bund og grund skal vi bare sørge for, at skattesystemet understøtter mere grønne transportvaner. Arbejdsgivere skal langt lettere kunne stille cykler til rådighed for medarbejderne til både pendling og til at løse arbejdsopgaver.

Både offentlige og private arbejdspladser ser et stort potentiale i at bruge cykler, ikke mindst elcykler, til at løse arbejdsopgaver, som normalt klares i bil. Det kan være til møder ude i byen, besøg hos borgere, udbringning af varer eller serviceydelser, hvor det er både hurtigt, mere bæredygtigt og sundt at tage cyklen i stedet for bilen. I dag beskattes man ikke, hvis man udelukkende bruger cyklen på arbejdet, men parkerer medarbejderne cyklen derhjemme (f.eks. fordi opgaverne ligger tæt på hjemadressen, og det dermed er mest praktisk at starte og slutte der), så beskattes de i dag af hele cyklens værdi – også selvom de ikke bruger cyklen privat. Det skræmmer mange væk, og betyder, at mange arbejdsgivere oplever, at det store potentiale for klimaneutral transport forsvinder, når medarbejderne skal bruge tid og måske brændstof på at hente og aflevere cyklen på arbejdspladsen.

Grøn omstilling bremses
Et eksempel på dette er Aarhus Kommune, som har et mål om at blive CO2-neutral i 2030. Derfor vil kommunen gerne købe et stort antal af elcykler til brug for medarbejdertransport i arbejdstiden. Det vil både kunne reducere antallet af biler i Aarhus Kommune og reducere antallet af kørte km i egne biler betragteligt, hvis ture under 20 km køres på elcykel. En fjerdedel af alt kørende personale i kommunen tilkendegiver i en transportvaneundersøgelse, at de ville overveje at bruge en elcykel, som arbejdspladsen stiller til rådighed, hvis det er muligt at starte og slutte arbejdsdagen hjemmefra. Derfor ærgrer det kommunen, at skattereglerne spænder ben for, at transporten kan blive mere bæredygtig.

Det giver ingen mening, at skattereglerne opleves som store barrierer for arbejdspladser, der gerne vil bakke op om grøn og sund transport.
Brug for handling nu

Det giver ingen mening, at skattereglerne opleves som store barrierer for arbejdspladser, der gerne vil bakke op om grøn og sund transport. Derfor foreslår vi i Alliancen for Cykelvenlig Skattelovgivning at:

  • Reglerne for bruttolønsordningen skal ændres, så det bliver muligt at købe, lease eller abonnere på en cykel på samme vilkår, som man kan få en telefon, et avisabonnement, et fitnessabonnement eller lign. uden at der betales moms.
  • Det skal være muligt at tilbyde fri firmacykel efter samme princip, der i dag bruges om pendlerkort ift. offentlig transport (inkl. bundfradrag). Det vil gøre det muligt for arbejdsgivere at stille en cykel til rådighed for medarbejdere, som de både kan bruge i arbejdstiden samt til og fra arbejde og privat.
  • Medarbejdere med arbejdscykler, som kun benyttes i arbejdstiden, skal have mulighed for at parkere arbejdscyklen på hjemmeadressen, uden at det anses som et skattepligtigt medarbejdergode.

Samfundet bliver rigere når vi cykler
Fordelene ved, at flere cykler mere, er store. En analyse fra Dansk Industri viser, at vi som land kan spare 267.000 sygedage om året, hvis vi cykler blot 10 % mere, end vi gør i dag. Transportministeriets egne tal viser, at samfundet bliver rigere, når vi cykler. Samfundsgevinsten, hver gang vi cykler én kilometer på en almindelig cykel, er knap 8 kr. Det er meget. Det skyldes, at øget fysisk aktivitet giver besparelse på det offentlige sundhedsbudget, men også at trængslen på vejene reduceres, når flere vælger bilen fra og cyklen til.

I Alliancen for Cykelvenlig Skattelovgivning håber vi, at regeringen vil ændre reglerne, så arbejdsgiverne i højere grad kan hjælpe medarbejderne op på cyklen.

Det er glædeligt, at skatteminister Jeppe Bruus tidligere har udtalt, at han er parat til at se på, hvordan skattelovgivningen kan understøtte øget udbredelse af arbejdsgiverbetalte cykler. Lad os komme i gang. Vi stiller os gerne til rådighed for drøftelser om konkrete ændringer.

Med venlig hilsen

Kenneth Øhrberg Krag, direktør, Cyklistforbundet

Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv

Karsten Lauritzen, branchedirektør, DI Transport

Anders G. Christensen, formand for Udvalg for Regional Udvikling & EU, Danske Regioner

Sofus Rex, direktør, Gate21

Aske Nydam Guldberg, fungerende formand, IDA

Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse

Jeppe Juhl, seniorrådgiver, Klima og Transport, Rådet for Grøn Omstilling

Se brevet til skatteministeren

Pressemeddelelse.