Storskraldsafhentning er visse steder forsinket på grund af glatte veje
Sne og fygning og meget glatte veje har givet store udfordringer for storskraldsbilerne i denne uge – specielt i den sydvestlige del af Køge kommune og Borup området.
Udfordringerne gælder på hele strækningen Slimmingevej – Lundegårdsvej – Gummermarksvej – Lidemarksvej – Vollerslevvej m.fl. samt i oplandet vest for Ejby og Borup.
De glatte veje har i ugens løb gjort det stort set umuligt for storskraldsbilerne at færdes forsvarligt, så Køge Kommune håber på tålmodighed fra jer, der venter på at få hentet storskrald.
Bilerne er i gang igen flere steder, men skal indhente det forsinkede, hvilket de forsøger på i løbet af i morgen, torsdag og fredag.
I kan godt risikere at komme ind i begyndelsen af næste uge, før afhentningen igen er normaliseret.