Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2019/08/16 til 2019/08/27.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Høj hastighed – Køge Bugt Motorvejen, Greve, og Sydmotorvejen, Køge
Lov om arbejdsmiljø – Ørnevej, Køge
Kl. 08.12 brækkede en 55-årig mand fra Herfølge foden, idet han tabte en pakke ned over sin fod, mens han var på arbejde. Politiet kom til stedet og optog rapport og underrettede Arbejdstilsynet.
Narkokørsel i høj hastighed – Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 14.16 standsede politiet en 21-årig mand fra Gilleleje i bil, der over en strækning på 2,5 km havde kørt med en hastighed på mindst 150 km/t mod de tilladte 110 km/t. Politiet testede manden med et narkometer, der viste påvirkning af euforiserende stoffer, så manden blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Han vil høre mere fra politiet om sagerne, når resultatet af mandens blodprøve kommer.
Orden og sikkerhed – Havnen, Køge
I nattelivet i Køge traf politiet en 41-årig mand fra Herfølge, der optrådte fornærmeligt og voldeligt over for andre gæster og politiet. Manden var tillige meget beruset og ophidset, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til detentionen for at sove rusen ud, og han vil høre nærmere om sigtelsen senere.
Lørdag – søndag
Tricktyveri i hjemmet – Østre Sandmarksvej, Køge
Kl. 10.56 lørdag formiddag ringede en pårørende til en 74-årig kvinde fra Køge, der havde været udsat for tricktyveri i hjemmet. Den 74-årige havde torsdag den 22. august omkring kl. 09.00 åbnet døren for to kvinder, der skulle undersøge hjemmet for vandskade. I den forbindelse havde de to ubudne gæster stjålet et kontantbeløb fra den forurettede. De to kvinder beskrives som:
A: Kvinde, Dansk af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Talte: Dansk, Iført: mørke bukser
B: Kvinde, Dansk af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: mørke bukser
Politiet efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, der har set de to kvinder på Østre Sandmarksvej i Køge omkring gerningstidspunktet, eller fra personer, der i øvrigt har oplysninger til sagen.
Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, sydgående, Solrød
Kl. 11.35 skete sammenstød mellem en 20-årig mand fra Havdrup og en 77-årig mand fra Holland, da manden fra Havdrup skulle skifte vognbane på motorvejen. Han ramte den 77-årige hollænders trailer under vognbaneskift, og det skabte lidt trafikale problemer, indtil de to biler var kommet ind i nødsporet. Politiet optog rapport og hjalp parterne med at udveksle oplysninger, da bilerne var kørt ind i nødsporet omkring kl. 11.45.
Bedrageri – Køge Bugt Motorvejen, sydgående, Køge
Kl. 15.45 blev to hollandske mænd kontaktet af en fremmed på en tankstation på motorvejen i Køge Den fremmede ønskede at låne penge, og han gav de to hollændere nogle smykker i pant. De to forurettede indså, at de var blevet snydt, idet smykkerne ikke var noget værd, og ønskede derfor an anmelde forholdet som bedrageri. Natten til mandag kørte politiet ud til tankstationen og traf en 38-årig mand fra Østeuropa, der kunne mistænkes for at være bedrageren. Han blev anholdt og sigtet og er fortsat i politiets varetægt. Han skal afhøres til sagen, inden den bliver afgjort.
Køgevej/Lufthavnsvej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 19.46 anmeldte en bilist, at han havde kørt bag ved en lastbil med en påhængsvong, som tabte store mængder korn på kørebanen. Politiet kontaktede en kornforhandler i Gadstrup, som bekræftede at den pågældende lastbil var på vej til dem med kornet. Politiet forsøgte forgæves at kontakte føreren af lastbilen under kørslen. Kornforhandleren havde fortalt chaufføren om politiets henvendelse, så han ringede herefter til politiet. Han blev her gjort bekendt med, at et vidne havde set, at han havde tabt kornet, og at han skulle sørge for at få det fjernet hurtigst muligt.
Politiet fik ingen anmeldelser om, at kornet havde givet anledning til uheld på nogen af strækningerne. Ifølge færdselsloven er det forbudt at henkaste eller efterlade noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen. Det tabte skal straks fjernes, og kan dette ikke ske, skal trafikanterne advares om faren.
Narkokørsel – Ringvejen, Køge
Kl. 10.35 blev en 27-årig mand fra Frederiksberg anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstanden. Manden fik udtaget en blodprøve, da narkometeret gav udslag på kokain. Han vil høre mere om sagen, når resultatet foreligger.
Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, nordgående, Køge
Kl. 14.55 blev en 33-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet for at køre bil påvirket af narkotika. Narkometeret slog ud på cannabis, da manden blev testet, og derfor blev han under anholdelsen kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Manden blev løsladt, men vil høre nærmere, når resultatet af blodprøven er i politiets besiddelse.
Spirituskørsel – Københavnsvej, Køge
Kl. 13.20 fik politiet en anmeldelse fra en opmærksom borger, der havde set en tydeligt spirituspåvirket lastbilchauffør, som havde købt to stærke øl på tanken. Lastbilchaufføren kørte herefter fra stedet, og den handlekraftige borger kørte efter lastbilen, mens han tilkaldte politiet. En patrulje kom hurtigt frem, og standsede lastbilen med påhængsvogn ved transportcentret i Køge Den 48-årige chauffør fra Herning blæste alkometeret over det tilladte, så han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil lastbilchaufføren høre mere fra politiet.
Politiet er glade for at borgeren hurtigt kontaktede politiet og fulgte efter lastbilen, så det var muligt at standse det store køretøj i den farlige kørsel.
Tricktyveri – Giesegårdsvej, Gørslev, Ringsted – Køge
Kl. 16.29 anmeldte sønnen til en 88-årig mand, at faren kort forinden havde haft besøg af to personer, som udgav sig for at være fra hjemmeplejen, som skulle gøre rent. En patrulje blev sendt til den 88-åriges adresse, for at afhøre manden. Han forklarede, at to personer, en mand og en kvinde, henvendte sig til ham og sagde, at de skulle gøre rent. De sagde de kom fra hjemmeplejen, så manden anede ikke uråd, da han får hjælp til rengøring fra kommunen. De to iførte sig gummihandsker og fik i gang med rengøringen, men endevendte i samme forbindelse mandens hjem. Da de havde forladt stedet, så manden at der mangelde 1500 kr i kontanter fra hans pung. Han blev derfor mistænksom og fortalte det til sin søn, som ringede til politiet.
De to personer beskrives som:
A: Kvinde, anden etnisk oprindelse end dansk – muligvis østeuropæer, mellemblondt hår. Hun var iført hvid sweater og grå frakke.
B: Mand, anden etnisk oprindelse end dansk – muligvis østeuropæer, kraftig af bygning, mørkt hår. Han var iført ternet skjorte i rød/blå.
Vidner som har bemærket de to beskrevne personer i området ved Gørslev onsdag eftermiddag bedes kontakte politiet. Oplysninger om et evt. køretøj har særlig interesse. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen eller oplever noget lignende.
Politiet opfordrer borgerne til at kontakte hjemmeplejen, hvis de er det mindste i tvivl om, hvor vidt det er hjemmeplejens personale, som henvender sig på borgernes adresse.
Narkokørsel uden førerret og besiddelse af hash- Køge Bugt Motorvejen sydgående, Karlslunde, Greve
Kl. 12.53 blev en 32-årig mand fra Kgs. Lyngby anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand og uden førerret. Politiet foretog en sikkerhedsvisitation af manden, da han blev anholdt, og fandt ham i besiddelse af lidt over 4 gram hash, som blev beslaglagt. Manden fik udtaget en blodprøve og vil høre nærmere om alle tre sager, når resultatet heraf foreligger.
Hurtig narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 13.55 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en personbil, der kørte på Køge Bugt Motorvejen. Bilen blev målt til at køre 166 km/t, hvor det kun var tilladt at køre 110 km/t. Betjenten standsede bilen, der blev ført af en 29-årig mand fra København NV, som var påvirket af narko, ikke anvendte sikkerhedssele og som ikke havde medbragt sit kørekort. Han blev testet med narkometeret, der viste at han var påvirket af kokain. Han blev derfor sigtet for alle forseelserne, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 29-årig få afgjort sine sager samlet.
Butikstyveri – Ølbycenter, Køge
Kl. 15.17 blev en 17-årig ung kvinde fra Tureby tilbageholdt i Føtex, hvor hun havde taget tre pakker øreringe ned i sin taske og var gået igennem kasselinjen uden at betale. Politiet kom frem og sigtede den 17-årige for butikstyveri til en samlet værdi af 137 kr. Den unge kvindes værge og de social myndigheder blev underrettet om episoden, og den 17-årige kan forvente at få en bøde fra politiet.
Forsøg på røveri – Ringstedvej, Køge
Kl. 07.20 kom en gerningsmand ind i et supermarked med et koben i hånden for med trusler at få adgang til et kasseapparat. Det lykkedes ikke manden at få gevinst med ud af forretningen, og han kørte væk i en sølvgrå VW Touran i retning mod Køge
Politiet efterlyser vidner til episoden eller personer, der har oplysninger om gerningsmanden. Han beskrives som:
Mand, 25-25 år, 180-180 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: sort trøje og grå joggingbukser. Bar solbriller, Medbragte: rødt koben
Harmonikasammenstød – Køge Bugt Motorvejen, Solrød
Kl. 08.20 var der tæt trafik nordgående på Køge Bugt Motorvejen, og da trafikken standsede i 3. vognbane, kørte en 70-årig mand fra Haslev op bag i en 55-årig mand fra Odense. Odenseanerens bil ramte derefter en bil ført af en 48-årig mand fra Maribo, som trillede frem i en fjerde bil tilhørende en 41-årig kvinde fra Borup. Omkring kl. 09.01 var vejbanen ryddet, og trafikken kunne glide.
Blaffere på motorvej – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 13.32, 13.41 og 13.42 ringede tre forskellige borgere til politiet, fordi de netop var kørt forbi to blaffere på motorvejen. Det kan skabe farlige situationer at stå på motorvejen og bede om et lift, og derfor kørte politiet til stedet og bortviste personerne. Politiet vil gerne takke borgerne for at kontakte politiet, umiddelbart efter at blafferne er spottet. Politiet har lettere mulighed for at finde personerne og bortvise dem med henblik på færdselssikkerhed, hvis man med det samme kontakter 1-1-4 med sine oplysninger.
Spirituskørsel – Boholteparken, Køge
Kl. 20.47 blev en 73-årig mand fra Køge anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve på sygehuset og vil høre mere om sin sigtelse, når politiet får resultatet.
Patrulje stoppede spritbilist og tog hans kørekort – Strandvejen, Køge
Kl. 17.45 bemærkede en patrulje, der kom kørende på Strandvejen i Køge en blå personbil, som patruljen bragte til standsning. I bilen befandt sig en 57-årig mand fra Store Heddinge samt en passager, en 55-årig kvinde fra Store Heddinge. Patruljen skønnede, at bilisten var påvirket af spiritus, og en alkometertest bekræftede dette. Manden blev derfor sigtet og var anholdt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve. Patruljen inddrog desuden mandens kørekort og gav ham et midlertidigt, som han kan benytte, frem til hans sag er afgjort. Kl 18.12 blev manden løsladt, og han vil høre nærmere, når sagen skal afgøres.
Parkering til ulempe – Vordingborgvej/Askevej, Køge
Kl. 09.47 kørte politiet ud til et fodboldstævne på Herfølge Stadion, hvor mange biler holdt til ulempe, således det kunne skabe farlige situationer for trafikken. Bilerne holdt på cykelsti og fortov, og nogle holdt helt frem mod et lyskryds, så det var umuligt at se ned ad sideveje og skærmede for udsynet. På stadion bad politiet de ansvarlige om at kalde over højttalerne, at bilejerne skulle flytte bilerne, og ellers ville patruljen begynde at skrive bøder. Advarslen fik dog ikke bilejerne til at reagere tilstrækkeligt, så kl. 10.15 udstedte politiet i omegnen af 40 bøder. Politiet vil gerne opfordre til, at bilejere først og fremmest tager hensyn til færdselssikkerheden, således at bilen ikke holder til gene og ulempe for andre trafikanter. Det er også vigtigt, at redningskøretøjer kan komme frem, hvis der skulle opstå behov for dette. Politiet vil også i fremtiden komme forbi Herfølge Stadion for at se, om bilejere tænker på trafiksikkerheden.
Uro og uorden i p-kælder – Rådhusstræde, Køge
Kl. 20.15 kørte politiet til en p-kælder i Køge, hvorfra der var kommet flere anmeldelser om høj musik og biler med hjulspin. Politiet fik opløst festlighederne og uroen på stedet, hvor mange biler var samlet og flere personer havde taget ophold.
Indbrud i Perioden
Engblommevej, Køge
Bakkegårdsvej, Strøby Egede, Køge
Parkvej, Køge
Dyssevangen, Køge
Margrethe Alle, KarlslundeDalvej, AsnæsNæstvedvej, RingstedParkås, GreveHoltensmindevej, Sæby, Kirke-HyllingeHovedgaden, KarlslundeValmueengen, Viby SjællandBygmarken, Borup Solsikkemarken, Borup