I foråret tilbyder ZBC Køge igen, at elever fra 6. til 10. klasse kan gå gratis til Masterchef i deres fritid. Eleverne vil blive undervist af dygtige faglærere i et professionelt køkken. Undervejs vil de fx lære om forskellige teknikker inden for madlavning, om tilsmagning og anretning. Erfaring med madlavning er ikke nødvendig – det er kun lysten, der er afgørende.
– I efteråret kørte vi Masterchef for første gang, og det var en kæmpe succes. De børn og unge, der var med i forløbet, var enormt glade for det, og de fik meget ud af det rent fagligt, samtidig med at de også havde nogle rigtig sjove og hyggelige timer i køkkenet, siger Mette Kruse Hansen Sieben, der er uddannelseschef på ZBC.
Masterchef kører hver mandag fra klokken 16 til 19.30 fra uge 10 til uge 25 (begge uger inklusiv). Eleverne bliver undervist på ZBC Køge, der ligger på Campusbuen 40.
Læs mere og tilmeld dig her: https://www.zbc.dk/om-zbc/samarbejde/gaa-til-haandvaerk/masterchef-koege