Team Køge Volley har indstillet Jørgen Erik som modtager af ildsjæleprisen.

Team Køge Volley har indstillet Jørgen Erik som modtager af ildsjæleprisen for at anerkende hans store engagement og utrættelige arbejde med ungdomsidræt og frivilligt arbejde som formand og ungdomstræner i Team Køge Volley.

– Jørgen Erik er en af den slags personer, som enhver klub drømmer om at have tilknyttet, og med denne pris ønsker vi at vise ham den respekt og anerkendelse, som han fortjener for sit engagerede og utrættelige frivillige arbejde med volleyball og idræt for unge mennesker. Jørgen Erik har med sine pædagogiske og idrætslige evner stabiliseret klubbens kidstræning og med sit venlige og opmærksomme væsen formået at fastholde nye spillere.

– Det har givet det positive resultat, at både klubbens Kids- og Teengruppe og de seneste medlemstal viser en høj stigning og en meget høj fastholdelses-procent, siger formand for Kultur og Idrætsudvalget i Køge Kommune, Ken Kristensen.

Jørgen Erik Christensen er 67 år og bor i Køge. Han startede i Team Køge Volley (som dengang hed Rishøj IF) i 1974 som spiller, blev hurtigt ungdomstræner og senere formand. Jørgen Erik Christensen har igennem årtier været en central figur inden for idræt, frivilligt arbejde og ungdomsidræt. Selv efter sin pensionering i 2015 har Jørgen Erik fortsat sit frivillige arbejde med stor iver og entusiasme. Hans indsats som kidsvolleytræner har ikke blot styrket ungdomsholdene i klubben, men har også været med til at øge medlemstallet og fastholdelsesprocenten markant. Hans pædagogiske tilgang og venlige væsen har gjort ham til en elsket figur blandt unge spillere såvel som forældre.

Fra Team Køge Volleys motivation for indstilling lød det:
Hans engagement strækker sig langt ud over volleyballbanen og inkluderer ledelsesroller i både Køge Atletikklub og Køge Kano og Kajak Klub, samt betydningsfulde bidrag til Dansk Skoleidræt.
Desuden har Jørgen Erik påtaget sig ledelsesmæssige roller som formand og kasserer i klubben, og har været en nøgleperson ved afviklingen af talrige idrætsarrangementer, fra lokale stævner til internationale begivenheder som DU17 EM-kvalifikationen.

Prisen blev overrækt ved et arrangement den 8. april 2024 på Team Køge Volleys hjemmebane i Asgård Skoles Hal.

Kilde.