Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2024/04/04 til 2024/04/17.
Arbejdsmiljøloven – Ullsvej, Køge
Kl. 03.41 kom et alarmopkald om et kemikalieudslip på en arbejdsplads på Ullsvej i Køge, hvor der var gået hul på en tønde med Allylclorid, som er en brandfarlig væske. Tønden stod på en palle, som blev beskadiget under arbejdet i lagerhallen. Alle medarbejdere blev beordret til at forlade hallen, for at undgå at indånde kemikaliet. Brandvæsnet håndterede udslippet og tønden, og politiet optog rapport for at belyse, som der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med udslippet. Alle blev vejledt om at søge læge, hvis de fik det skidt efter udslippet. Arbejdstilsynet blev underrettet om sagen.
Brand i transformerstation – Dielselvej, Køge
Kl. 20.53 anmeldte en 37-årig mand fra Lyngby, at der var ild i en transformerstation, der befandt sig mellem nogle ladestandere til elbiler. Der kom en svag røg fra transformerstationen. Brandvæsnet og politiet kom frem til stedet, hvor brandvæsnet fik slukket branden, som formodes at skyldes en kortslutning samt alarmeret ejerne af transformerstationen. Ingen personer kom til skade og ingen biler blev berørt af branden.
Groft hærværk – Nørre Boulevard, Køge
Kl 03.36 fik politiet melding om tre mænd, der forøvede hærværk på deres vej gennem Køge De punkterede biler på vejen og knuste også en butiksrude. Politiet fik anholdt de tre mænd, der viste sig at være 19, 19 og 17 år fra hhv Køge og Herfølge. De var alle tre stærkt påvirkede af stoffer og blev efterfølgende taget med i detentionen. En gennemgang af området viste i alt syv punkterede biler. Politiet fandt også en kniv, som en af de tre formentligt har smidt fra sig. De tre sigtes for groft hærværk. Desuden råbte og skreg de så meget i forbindelse med anholdelsen, at de også sigtes for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Mobiltelefon under kørslen – Køge Bugt Motorvejen, Karslunde, Greve
Kl 17.30 standsede færdselspolitiet en 26-årig mand fra Kalundborg, der bruge sin mobiltelefon under kørslen, mens han overhalede den civile politibil. Manden nægtede at have talt i telefon. Det udløser et klip i kørekortet og det er tredje gang inden for tre år, og dermed kan manden se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.
Mors bil beslaglagt for vanvidskørsel med høj promille – Stevns/Køge
Mandag eftermiddag mødte politiet op hjemme hos en 18-årig mand fra Stevns, som en sen nattetime i februar var blevet standset i sin mors bil på Brogade i Køge med alt for høj promille. Resultatet af blodprøveanalysen var nu kommet og, den viste over 2,0, så politiet kom for at beslaglægge morens bil. Bilen blev kørt væk på et fejeblad.
Alkometeret viste den aften i februar et alt for højt resultat, men den viste ikke over 2,0, som er grænsen for vanvidskørsel. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, og hans kørekort blev inddraget på stedet. Men moren fik denne aften lov at til at hente bilen.
Den høje promille gør at den 18-årige er sigtet for vanvidskørsel, som ud over konfiskation af bilen også lægges op til fængsel og ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år. Retten vil dog senere afgøre sagen.
Overtrædelse af færdselsloven – Slimmingevej, Ringsted, Køge
Kl. 16.15 blev en 16-årig dreng sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende på en knallert, som kørte betydelig hurtigere end de tilladte 30 km/t. Der nedlægges påstand om betinget førerret til lille knallert. Drengen kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.
Påvirket bilist – Skolehaven, Lellinge, Køge
Kl 00.56 standsede politiet en 29-årig mand fra København, der kom kørende i en personbil på vej mod nord ad Overdrevsvejen. Politifolkene fik mistanke om, at han var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, hvilket manden da også erkendte. Manden viste sig at have en foldekniv på sig, og i bilen blev der desuden fundet en mindre mængde kokain i en pose. I posen lå derudover også yderligere to foldeknive. I bilen lå også en dolk.
Påvirket bilist uden førerret – Vestmotorvejen, Bjæverskov, Køge
Kl. 13.52 blev en 45-årig kvinde fra Kastrup sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da hun tidligere havde mistet sin førerret på grund af narkokørsel. Kvinden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til den nye sag, hvorefter hun blev løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.
Indbrud i Perioden
Ringstedvej, Bjæverskov, Køge