OK skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om pigefodbold:
En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt for lokale at støtte HB Køge Pigefodbold, hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.
Bilisterne bestemmer, hvor mange penge fodboldklubben skal støttes med. Indtægterne fra sponsoraftalen afhænger nemlig af, hvor mange liter brændstof der tankes.
På grønsværen hos HB Køge Pigefodbold er der grund til begejstring. Klubben har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, som betyder, at lokale bilister nu kan få klubkassen til at vokse, når de tanker hos OK.
Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til HB Køge Pigefodbolds sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.
Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte fodboldspillerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.
Penge omsat til oplevelser
OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.
“Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.
Fakta om OK og sponsoratet:
OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere
OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer
OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund