Ispapir, melon-rester, køkkenrulle og dåser fra øl og sodavand. Det vidner om en god tur sommertur på stranden.
Desværre bliver affaldet ofte efterladt på stranden. Det giver en dårlig oplevelse for de næste strandgæster, og ekstra arbejde for kommunens medarbejdere.
I kampen for renere strande har Vej, Park og Byrum nu sat store affaldsbeholdere op ved blandt andet Revlen, Nordstranden og den Maritime Halvø, så alle nemt kan komme af med deres affald. De store beholdere gør også, at der er plads til mere affald, så det ikke bliver sat på jorden og tiltrækker hvepse, måger og rotter.
Der sættes også affaldsbeholdere op på Søndre Strand samt på 4 pendler-/parkeringspladser i Køge.
Tak fordi du smider affaldet ud!