Kom til Livestreaming fra Aahus Universitet, på Borup Bibliotek. Den 04.02.20. kl 19:00 – 21:00.
Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj v. Institut for Fysik og Astronomi, AAU.
Einstein publicerede den 30. juni 1905 sin ”specielle relativitetsteori” og præsenterede dermed en teori, der siden er blevet undersøgt i stor detalje – såvel teoretisk som gennem eksperimenter. På trods af mange fysikeres omhu med at teste teorien, er det endnu ikke lykkedes at finde fejl eller mangler i den.
Skriver Køge bibliotekerne på deres side.
I foredraget vil du, ved hjælp af simple animationer, få indsigt i nogle af den specielle relativitetsteoris mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den person der beskriver de fysiske størrelser. Du får også forklaret Einsteins berømte ligning, E = mc2.
Du vil også få præsenteret en række af teoriens tilsyneladende paradokser, som f.eks. det såkaldte tvillingeparadoks og stangspringerparadokset, samt med deres løsninger. Tvillingeparadokset betyder f.eks. at den danske astronaut Andreas Mogensen, nu har forlænget sit liv med et kvart millisekund. Sådanne ”paradokser” er eksempler på tilsyneladende udfordringer til teorien, der har vist sig at have den modsatte effekt og i stedet er en klar understøtning af den.
Du vil blive introduceret til hvordan det såkaldte ækvivalensprincip kan føre os til indsigt i Einsteins ”generelle relativitetsteori”, der viser os at lysets bane gennem rummet er krum og at tyngdekraften påvirker lysets farve.
Naturvidenskab på lærred
Med livestreaming er det muligt at komme tæt på forskernes nyeste opdagelse indenfor alle grene af naturvidenskab. Niveauet er højt og du bliver udfordret, men alle kan få noget ud af være med uanset faglige forudsætninger. Der kan stilles spørgsmål til forskerne via sms.
Aarhus Universitet sender direkte foredrag om naturvidenskab i mere end 50 byer og for flere tusinde tilhørere.
Foredraget begynder præcist kl. 19. Derfor anbefales det at komme i god tid.
For mere information klik her.