Fra næste år skal Køge Kommune arbejde fokuseret på at undersøge og udvikle kommunens idrætsfaciliteter inde og ude. Det sker med afsæt i seks principper der bygger på fællesskab, værtskab, nytænkning, klar kommunikation, det gode samarbejde og en balance mellem foreningslivet og det selvorganiserede idrætsliv.

Køge Kommune har en ambition om at så mange som muligt skal dyrke idræt og bevæge sig. Den nye handleplan for idrætsfaciliteter skal være med til at understøtte denne ambition, ved at undersøge og udvikle både indendørs og udendørs faciliteter.

Handleplanen skal sikre, at de selvejende haller og kommunale haller bliver til lokale kraftcentre for bevægelse, foreningslivet, de selvorganiserede, fritidsaktiviteter for familier, skoler og kommunale tilbud. Derudover sætter handleplanen fokus på attraktive udendørsmiljøer og udeanlæg til restitution, idræt og bevægelse i det fri.

Kultur- og Idrætsudvalget har på Kultur- og Idrætsudvalgsmøde den 4. november godkendt en handleplan for fremtidens idrætsfaciliteter, der arbejdes med i perioden 2025-2027.

Læs mere her:

Ny handleplan for idrætsfaciliteter

Foto: ABW