Køge Kommune er vokset – og det betyder nu vokseværk på to af kommunens skoler. Det gælder Kirstinedalskolen i Køge Nord og Ellebækskolen på Lundegårdsvej i Gørslev, som begge udvider, så de i fremtiden kan rumme flere børn.

Byrådet besluttede på sit decembermøde af frigive 23,5 millioner kroner til en udvidelse af Kirstinedalskolen med i alt tre klasselokaler. Desuden etableres et billedkunstlokale og en udvidelse og ombygning af SFO-en. Ligeledes besluttede byrådet at frigive 6,1 millioner kroner til en udvidelse af Ellebækskolen, der, når udvidelsen er på plads, kan rumme elever.

– Jeg er rigtig glad for at vi nu får sat gang i at skabe mere plads på to af kommunens skoler. Køge Kommune er vokset, og de fysiske rammer på vores institutioner skal følge med. Det sætter vi gang i med de to projekter her, og det betyder, at begge skoler i fremtiden kan byde flere børn velkomne, ligesom en nødvendig opgradering af billedkunst og SFO på Kirstinedalskolen bliver til virkelighed, siger borgmester Marie Stærke.

Kilde

Foto: ABW