Holte Vinlager skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om vin fra Toscana:
Vi har en forrygende anbefaling til dig. Vinen Ebrius er blevet rost til skyerne gennem de sidste år, af Italiens nok mest berømte vinanmelder, Luca Maroni. Og faktisk er han kun 1 sølle point fra at give den topkarakteren 99 – der er altså her tale om noget helt unikt!
Vinen der er lavet på 70% Sangiovese og 30% Merlot, er ret speciel, idet den er lavet på den gamle metode, Governo. Governo er én af de ældste fremstillingsmetoder i Toscana. Her tørres nogle af druerne fra høsten og gæres selvstændigt. Denne most tilsættes derefter den unge vin og skaber en let eftergæring. Herved får man en kraftigere og fyldigere rødvin. Metoden er forgangsbillede for Ripasso, som man kender fra Veneto.