Nu indleder TrygFonden jagten på nye hjerteløbere i hele landet – ikke mindst der hvor det tager længere tid for ambulancen at nå frem. Hjerteløberordningen, som er et supplement til kerneopgaven i regionernes akutberedskab i forbindelse med hjertestop uden for hospital, øger chancen for hurtig hjertelungeredning og stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Chancen for at overleve et hjertestop er helt afhængig af begge disse forhold.
Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte eller overtage hjertelungeredning og starte behandling med en hjertestarter. Der er solid evidens for, at de vigtigste parametre for succesfuld genoplivning er tidlig erkendelse af hjertestop, tidlig opstart af hjertelungeredning og ikke mindst hurtigt stød med hjertestarter.
Hjerteløberne kommer oftest før ambulancen
Forskning i Hjerteløberordningen viser, at hjerteløberne i 6 ud af 10 tilfælde med hjertestop kommer før ambulancen og dermed har mulighed for at begynde den livreddende førstehjælp, inden det professionelle beredskab når frem. Forskning viser også, at i forbindelse med praktisk taget alle aktiveringer af Hjerteløberordningen er der mindst én hjerteløber, som accepterer alarmen. I de tilfælde, hvor der ankommer flere hjerteløbere til et hjertestop, kan hjerteløberne også tage sig af de pårørende og være en stor støtte for dem.
– Hjerteløberordningen er et projekt, hvor civilsamfundet støtter op om regionernes præhospitale indsats i forbindelse med hjertestop uden for hospitalet. Og når hjerteløberne ankommer før ambulancen, kan det have en vigtig indflydelse på, om der bliver afgivet stød med en hjertestarter før ambulancens ankomst, hvilket er en god indikator på chancerne for at overleve, siger Fredrik Folke, læge og professor i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.
Vil gerne have flere hjerteløbere i hele landet
Implementeringen af en opdateret version af hjerteløber-appen i efteråret 2024 har givet TrygFonden og forskerne bag Hjerteløberordningen mulighed for at se, i hvilke kommuner hjerteløberne bor. Derfor kan man nu for første gang fra Hjerteløberordningens side vise, hvor i landet man er bedst dækket ind med hjerteløbere, og hvor man meget gerne vil have flere.
– Helt generelt viser vores forskning, at vi er fornuftigt dækket ind med hjerteløbere i hele landet. For der er i praktisk taget alle tilfælde, hvor Hjerteløberordningen bliver aktiveret, mindst én hjerteløber, som accepterer missionen, og der er i gennemsnit i Danmark 75 hjerteløbere, som hver dag året rundt smider, hvad de har i hænderne for at redde et andet menneskes liv – både dag og nat. Det, synes jeg, er ret imponerende, siger Fredrik Folke.
Hjerteløberne kan bidrage til mere lighed i sundhed
TrygFonden har netop indledt en kampagne, som har til formål at rekruttere endnu flere hjerteløbere – også i områder, hvor det kan tage ambulancen lidt længere tid at nå frem, og i kommuner, hvor der er lidt færre hjerteløbere end i de bedst dækkede kommuner.
– I runde tal er vi hver dag 55.000 aktive hjerteløbere i Danmark, og vi kan se på vores tal, at hjerteløberne er godt fordelt rundt omkring i landet. Men der er steder, hvor vi gerne vil have flere hjerteløbere. Det gælder fx i og tæt på almene boligområder, for vi ved, at overlevelsen i disse områder er dårligere end landsgennemsnittet, så her kan vi som hjerteløbere være med til at skabe mere lighed i sundhed, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.
4 ud af 5 danskere over 18 har modtaget instruktion i hjertelungeredning – cirka en fjerdedel af dem inden for de seneste to år. Så befolkningen er generelt godt klædt på til at træde til ved hjertestop, og potentialet for at rekruttere flere hjerteløbere er dermed til stede. Men ikke alle skal være hjerteløbere:
– Mange danskere vil være i stand til at bidrage i tilfælde af et hjertestop uden for hospitalet – både ved at yde hjertelungeredning, men også ved at hente en nært placeret hjertestarter. Så vi opfordrer alle over 18 år til at gøre sig overvejelsen. Her er det vigtigt, at man gør op med sig selv, om man er psykisk robust og har taget relevant kursus i genoplivning, slutter Grethe Thomas.
