Med blandt andet disse overskrifter: ”Køge Kommune har overskud på regnskabet, ”Plan for fremtidens energi godkendt” og ”Teaterbygningen renoveres for 2 millioner”.

Køge Kommunes regnskab for 2016 viser et overskud på det skattefinansierede område, inklusiv ældreboliger, på 91 millioner kroner. Det skyldes blandt andet et markant fald i udgifterne til overførselsindkomster, da flere borgere er kommet i arbejde – og, at der i 2016 blev solgt jordarealer for i alt 123 millioner kroner, hvilket er næsten dobbelt så meget, som man regnede med i det oprindelige budget. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelse.

”Regnskabet for 2016 er sundt og godt, endda med overskud på bundlinjen. Det er på alle måder et udtryk for den rivende udvikling, Køge Kommune er midt i. Virksomheder kommer til, nye arbejdspladser opstår – og nu kan vi så se, at flere borgere er kommet i arbejde. Det har alt sammen betydning for den samlede økonomi, men også ude i de enkelte familier”, siger borgmester Flemming Christensen.

Transformationen af Køge fra provinskommune til regionalt kraftcenter, med flere borgere og mere erhverv, fordrer, at Køge Kommune har et højt anlægsniveau. Der skal kort sagt planlægges, så der er plads på vejene, boliger nok, plads til kommunens børn i børnehaver og skoler samt boliger til kommunens ældre borgere. I 2016 er der bl.a. investeret i trafikanlæg ved Campus og det nye Universitetshospital samt nyt genoptræningscenter og aflastningsboliger i stationsområdet. Desuden er der anlagt cykelstier og investeret i trafiksikkerhed.

Stram økonomistyring og tæt budgetopfølgning har indtil nu været Køges opskrift på, hvordan man får balance i kommunens økonomi. Arbejdsgangene i Kommunen bliver løbende gjort mere effektive, og fire gange årligt følger Byrådet op på, om der er afvigelser fra det budget, der er lagt.

Det gode regnskab betyder dog ikke, at der ikke stadig er udfordringer med stigende udgifter på de store velfærdsområder på grund af den demografiske udvikling. Alle danske kommuner er presset af udgifterne til både service og anlæg, og der er risiko for en betragtelig strafafgift til staten, hvis lofterne ikke overholdes. Derfor har Køge Kommune ikke mulighed for at bruge de ekstraordinære indtægter fra grundsalg til ekstra service i fx skoler, dagtilbud, ældre eller nye anlæg.

”Det er et paradoks, at vi på trods af en virkelig god og sund økonomi, er underlagt en økonomisk spændetrøje, der nødvendiggør en fortsat stram styring af kommunens økonomi. Når det er sagt, er jeg naturligvis overordentlig tilfreds med, at kunne viderebringe et så flot regnskab til revision”, siger borgmester Flemming Christensen.

Regnskabet sendes efter Byrådets behandling til revisionen. Byrådet godkender endelig regnskabet til august.

Læs videre her.