Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 20-27. juni 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Løsnede hjulbolte – Ringsted / Kalundborg / Køge
Kl. 1606 anmeldte en 34-årig kvinde fra Rønnede, at hun mandag i tidsrummet kl. 0900-1210 havde haft sin personbil parkeret ved Lidl, Odinsvej, Ringsted. Da hun kørte derfra, hørte hun en underlig lyd og standsede. Alle bolte på det ene baghjul var blevet løsnet af en ukendt gerningsmand.
Kl. 1711 anmeldte en 46-årig mand fra Kalundborg, at hans personbil havde fået løsnet nogle hjulbolte, hvilket han havde opdaget på grund af en underlig lyd. Bilen havde i løbet af lørdag d. 240617 været parkeret kortvarigt ved H/F Nyvang, Klosterlunden, Kalundborg, hvilket måske kunne være gerningsstedet.
Kl. 2129 anmeldte en 58-årig mand fra Ringsted, at nogle hjulbolte var blevet løsnet på det ene forhjul, medens bilen havde været parkeret ved Køge sygehus mandag i tidsrummet kl. 0750-0920.
Konfiskation til af bil – Køge
Kl. 1810 standsede politiet en bil på Bregnevej. En 32-årig mand fra København var frakendt førerretten. Han er tidligere sigtet for samme overtrædelse adskillige gange. Derfor vil politiet have bilen beslaglagt, hvilket den 32-årige ikke var tilfreds med. Derfor skal sagen prøves i retten.
Færdselsuheld – Stensbjergvej / Uglevej, Køge
Kl. 1937 kørte en 27-årig mand fra Solrød Strand i sin personbil ad Stensbjergvej mod øst, da han pludselig blev påkørt af en anden bilist. Denne bilist i en personbil kom fra Uglevej og kørte ud på Stensbjergvej uden at overholde sin vigepligt. Efterfølgende flygtede denne bilist ad Stensbjergvej mod øst og kørte i en mellemblå VW Up med staffering på venstre side af bilen samt noget skrift med Volkswagen Køge Der er ikke nogen beskrivelse af føreren eller oplysninger om bilens nummerplade. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.
Narkokørsel / kørsel uden førerret – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve
Kl. 1440 bemærkede en patrulje en personbil, der kørte med noget højere hastighed end tilladt ad motorvejen i nordlig retning. Politiet standsede bilen med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. Bag rattet sad en 20-årig mand fra Vanløse, som deltog i en narkometertest, der indikerede, at han var påvirket af hash under kørslen. Bilen måtte han i øvrigt heller ikke føre, idet han ikke havde generhvervet sit kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse. Den 20-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, og han vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Blufærdighedskrænkelse – Østre Sandmarksvej, Køge
Kl. 1520 anmeldte moderen til en 13-årig pige fra Køge, at datteren kl. ca. 1510 under luftning af en hund på et stisystem ved Østre Sandmarksvej havde mødt enfremmed mand. Han var kommet frem fra et buskads og gik ad stien i modsat retning som den 13-årige. Da de passerede hinanden, bemærkede hun, at manden havde trukket ned i sine joggingbukser, så hans lem var blottet. Manden forsvandt i området og blev beskrevet som: mand, 17-20 år, spinkel af bygning, men veltrænet, lyst strithår, markerede kæbeben, iført sort joggingtrøje med to tydelige hvide X’er på brystet og sorte joggingbukser af mærket Adidas. Politiet ledte forgæves efter manden i området.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Narkobilist / kørsel uden førerret mv. – Ejbyvej, Lille-Skensved – Køge
Kl. 2010 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 21-årig mand fra Litauen for kørsel i en personbil i narkotikapåvirket tilstand. Han havde heller ikke førerret, ligesom han også var i besiddelse af ca. 3½ gram hash, så han blev også sigtet for disse overtrædelser. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den 21-årige, som dog kan forvente at høre nærmere, når sagerne mod ham skal afgøres.
Løsnede hjulbolte – Køge / Mørkøv, Holbæk
Kl. 0941 fik politiet den første anmeldelse fra en 28-årig kvinde fra Fakse, hvis personbil havde været parkeret ved Køge sygehus fra lørdag d. 170617 om aftenen til søndag morgen. Da hun kørte fra stedet, larmede bilen meget, og da hun kom hjem, kunne hun konstatere, at alle hjulbolte på begge forhjul var løsnede. Ingen skade sket.
Kl. 0947 fik politiet en anmeldelse fra en 63-årig mand fra Køge, der under kørsel havde hørt en underlig lyd og opdaget, at hjulboltene på det ene forhjul på en lånt bil var skruet ud. Bilen havde natten mellem tirsdag d. 200617 og onsdag d. 210617 været parkeret på Margrethevej, Køge Ingen skade sket.
Kl. 2315 anmeldte en 52-årig kvinde fra Holbæk, at hun efter et besøg i Knabstrup onsdag aften i tidsrummet kl. 2000-2300 var kørt retur til Holbæk. Under kørslen havde det virket, som om bilen var punkteret. Efterfølgende opdagede hun, at hjulbolte på tre hjul var skruet løse. Ingen skade sket.
Brand i bil – Køge
Kl. 1507 fik politiet en anmeldelse om brand i en bil, der var sket mellem fredag og mandag hos en forhandler på Tangmosevej. Det må antages, at der er sat ild til bilen forsætligt. Sagen undersøges nu nærmere.
Narkopåvirket bilist – Køge
Kl. 1939 anholdt politiet en 21-årig mand fra Køge, der kørte i bil på Ivar Huitfeldtsgade. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve, før han igen blev løsladt.
Indbrud i perioden
Brinkholm, Strøby Egede, Køge
Strand vejen, Køge
Brinken, Strøby Egede, Køge
Tangmosevej, Køge
Køgevej, Ringsted
Gymnasievej, Køge
Galoche Alle, Køge
Valdemarshaab, Køge
Læskovvej, Bjæverskov
Duehusvej, Bjæverskov