Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Nov 23, 2017 til Dec 05, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Fremstilling i grundlovsforhør førte til straksdom – sag fra Køge
Kl. 1300 blev to rumænske mænd fremstillet i grundlovsforhør efter at være anholdt kl. 0135 på Grønlandsvej, hvor de lavede indbrud i to varebiler. De to blev idømt henholdsvis 40 og 50 dages fængsel og dernæst udvisning af Danmark. Begge afsoner deres straf inden udvisningen.
Spirituskørsel – Køge
Kl. 1727 anholdt politiet en 30-årig mand fra Køge, der kørte i bil på Ringvejen. Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.
Hærværk – Køge
Kl. 0511 blev der kastet en granitfigur gennem en rude på Åkandestien. Ingen blev ramt af figuren. Forurettede har ingen ide om, hvem der kastede granitfiguren.
Brand – Borup, Køge
Kl. 1731 kørte politi og brandvæsen til Rønnevej, hvor der var ild i en hus. Alle personer ude af huset. To personer, en 25-årig mand fra Bjæverskov og en 25-årig kvinde fra Borup var bragt til sygehus til kontrol for røgforgiftning. Huset brændt ned, og politiet skal nu i gang med at undersøge årsagen til branden.
Brand – Herfølge, Køge
Kl. 2045 blev anmeldt om brand i en container på Holmebækhuse, hvor et brændte ned. Ingen personer kom til skade ved branden, der nu skal undersøges nærmere af politiet.
Færdselsuheld – Vordingborgvej/Langelandsvej, Køge
Kl. 0721 fik politiet melding om et færdselsuheld i en rundkørsel. Det viste sig, at en 27-årig mand fra Næstved som fører af en personbil ad Vordingborgvej mod nord ville fortsætte mod nord fra rundkørslen. Ved svingningen overså han en 17-årig ung mand fra Køge, der kørte på knallert rundt i rundkørslen i den hensigt at køre videre ad Langelandsvej. Begge parter slap uskadte fra uheldet, der dog medførte en kortvarig spærring af Vordingborgvej i nordgående retning. Den 27-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, idet han mistænkes for at have overtrådt færdselsloven.
Spirituskørsel – Holmebækvej, Herfølge – Køge
Kl. 1000 anholdt og sigtede politiet en 47-årig kvinde fra Haslev for spirituskørsel på en knallert. Hun blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve på sygehuset i Køge
Spirituskørsel – Københavnsvej, Køge
Kl. 0012 anholdt og sigtede politiet en 20-årig mand fra Hårlev for spirituskørsel i en bil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Færdselsuheld – Skovrækken, Vallø, Køge – Stevns
Kl. 1825 kørte en 38-årig mand fra Køge på cykel ad Skovrækken mod øst med 20-25 km/t. I mørket bemærkede han ikke to personer, der som fodgængere gik i samme retning i vejens højre side. Cyklisten påkørte en 63-årig kvinde fra Køge, som gik længst inde på vejen. En anden kvinde, der gik ved siden af og nærmere rabatten, blev ikke ramt. Den påkørte fodgænger blev checket på skadestuen i Køge, men var sluppet uden personskade som følge af påkørslen. Cyklisten, der brugte cykelhjelm, slap også uskadt fra uheldet, og der skete heller ikke materiel skade på cyklen.
Spirituskørsel – Billesborgvej, Herfølge – Køge
Kl. 2057 anholdt og sigtede politiet en 48-årig mand fra Køge for spirituskørsel i en personbil, da han med to punkterede dæk og en knust forlygte kom kørende i bilen ad Billesborgvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Efterfølgende forsøgte politiet at finde noget, der måske kunne være blevet påkørt af den 48-åriges bil, men forgæves.
Spritbilist kørte galt – Strandvejen, Køge
Kl. 0020 kørte en patrulje ad Strandvejen, da en bilist, der kørte i sydlig retning, pludselig mistede herredømmet over bilen og ramte to færdselstavle på et helleanlæg. Da politiet få sekunder senere tog kontakt til den 40-årig mand fra Køge, som sad bag rattet i bilen, kunne politiet konstatere, at han var påvirket af spiritus under kørslen. Den 40-årige blev derfor sigtet for spirituskørsel, anholdt kortvarigt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve og løsladt efter afhøring til sagen. Ingen andre bilister blev involveret i uheldet, som den 40-årige slap uskadt fra.
Blufærdighedskrænkelse – Fuglebæk Alle, Køge
Kl. 1742 anmeldte en 17-årig ung kvinde fra Køge, at hun kl. ca. 1540 ved et busstoppested var “klappet” bagi på bagdelen af en fremmed mand. Hun slog ud med armen efter ham, hvorefter krænkeren løb væk i ukendt retning. Han blev beskrevet som en mand med brunligt, mellemlangt hår og iført sort hættetrøje og sorte bukser. Politiet forsøger nu at få manden identificeret.
Skoleelev forbrændt af fyrværkeri – Halvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 1015 modtog politiet via alarm 112 melding om, at en skoleelev var kommet til skade og var blevet forbrændt. Ambulancepersonale og politiet blev sendt til en skole, hvor en 13-årig dreng fra Lille-Skensved var blevet forbrændt i ansigtet og på hænderne. Han blev hastigt bragt til Rigshospitalets brandsårsafdeling til fornøden undersøgelse og behandling. Det viste sig, at den 13-årige skoledreng sammen med en jævnaldrende klassekammerat var ude på nogle boldbaner ved skolen. Ved en høj for enden af boldbanerne fandt de nogle kantede, hvide genstande, som den 13-årige, nu tilskadekomne ville undersøge nærmere. Da han knælede ned for at kigge nærmere på æsken, eksploderede genstanden op i ansigtet, øjnene og hænderne på eleven. Klassekammeraten havde opholdt sig nogle få meter væk, men kom til undsætning og fik straks iværksat førstehjælp af brandsårene i e n nærli ggende sportshal. Efterfølgende blev lærerne og straks efter drengens forældre underrettet om ulykken. Ved politiets efterfølgende undersøgelse af ulykkesstedet fandt politiet rester af nogle eksploderede, hvide genstande – formentlig en eller anden form for fyrværkeri – som blev sikret med henblik på sporsøgning sammen med andre effekter fundet på stedet. Rigshospitalet kunne senere på dagen oplyse, at den 13-åriges brandsår var mindre alvorlige, men kunne ikke udtale sig om eventuel skade på øjnene som følge af ulykken.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der måske har set andre personer end de to skoledrenge i området, idet politiet formoder, at de hvide kantede genstande – formentlig fyrværkeri – kan være blevet henkastet/efterladt i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Selv om det er meget tidligt på sæsonen, er fyrværkeri kun tilladt at anvende/afbrænde i perioden fra 27. december til og m ed 1. januar.
Færdselsuheld / falsk anklage mv. – Lyngvej/Tranholmsvej, Køge
Kl. 1836 var en af politiets patruljer nærmest vidne til et færdselsuheld, som var sket få sekunder før, at patruljen nåede frem til lyskrydset Lyngvej-Tranholmsvej-Stensbjergvej. Her lå en personbil på siden og med en fastklemt, tilskadekommen mandlig fører og en beskadiget varebil i krydset. Ambulancepersonale og redningsberedskabet ankom kort efter og begyndte frigørelse af den 76-årige mand fra Køge i personbilen. Han blev bragt indledningsvist til skadestuen i Køge, men blev senere overført til Rigshospitalet på grund af mistanke om flere knoglebrud og blødninger i kroppen som følge af uheldet. Den mandlige fører af varebilen var sluppet uskadt fra uheldet. Han oplyste sin personlige data som værende en 27-årig mand til politiet, som ved en nærmere kontrol af disse oplysninger betvivlede ægtheden af dem. Til sidst indrømmede han at være en 26-årig mand uden fas t bopæl , som ikke havde noget kørekort, selv om han havde været fører af varebilen. Han var inden uheldet kørt ad Lyngvej i vestlig retning og var i krydset kørt ind i venstre side på den 76-åriges personbil, der blev ført i sydlig retning fra Tranholmsvej. Ved påkørslen væltede personbilen om på siden og ramte et lyssignal, så lyskrydset gik ud. Begge parter fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol/euforiserende stoffer, og en tilkaldt bilinspektør foretog en foreløbig undersøgelse af de implicerede køretøjer. Parterne vil høre nærmere fra politiet, når det ud fra parts- og vidneforklaringer er klarlagt, hvem af bilisterne der kan mistænkes for at høre kørt frem mod rødt lys i krydset.
Brand i kolonihavehus – Solsikkestien, Køge
Kl. 0154 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et kolonihavehus, efter at en 42-årig kvinde fra Køge havde slået alarm. Det viste sig, at der var tale om en mindre brand, som opstod, da et tæppe var kommet lidt for tæt på en gasovn. Der opstod mindre skade i gulvet omkring gasvarmeren, men den 42-årige slap uskadt fra branden.
Tyveri af cykel – Køge
Kl. 0818 blev anmeldt om tyveri af en el-cykel- “Christianiacykel” – der blev stjålet fra Tangmosevej mellem tirsdag og onsdag. Cyklen koster 21000. Den blev senere på dagen fundet opbrudt på Tangmosevej, og politiet sikrede cyklen, så rette ejer kunne få den tilbage. Politiet efterforsker nu sagen.
Brand i rækkehus – Herfølge, Køge
Kl. 1302 var der ild i et rækkehus på Klerkebanken. Politiets undersøgelser på stedet viste, at der var mistanke om, at branden var påsat. Der var ingen stede i lejligheden under branden, men en underbo blev evakueret fra sin lejlighed. Politiet undersøger nu branden nærmere.
Fremstilling i grundlovsforhør – sag fra Køge
Kl. 1400 blev en 21-årig mand fremstillet i grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 – salg af narkotika. Den 21-årige blev anholdt tirsdag aften, hvor han blev fundet i besiddelse af kokain og bærbare pcére og et slagvåben.
Han blev fængslet til den 141217.
Indbrud i perioden
Ørnevej, Køge
Tordenskjoldsgade, Køge
Kløvervej, Køge (2 steder)
Lykkebækparken, Køge
Irisvej, Køge
Acacievej, Strøby Egede, Køge
Åvænget, Køge
Nørrehegnet, Køge